Bange for min egen far?..

Kære pige på 15 år

Det er godt, at du nu skriver til BørneTelefonen. For det er ikke rart at tænke på, at du har været udsat for 'vold' og 'slag'. Selvom det kun var nogle gange, at du fik blå mærker. For to uger siden, virkede din far truende. Det er klart, at du blev bange for, at han skulle slå igen. Du fortæller også, at du måtte sige 'nej' til din flirt - for du må ikke sove sammen med drenge. Du må heller ikke være hos veninder tit eller gå til fester med alkohol. Og mange andre ting, som du oplever, at de andre må. Og som er almindelige ting, der optager mange i din alder. 

På BørneTelefonene taler vi med unge, der oplever noget af det samme som dig. De føler en form for 'forkerthed' - for de oplever, at de fleste andre unge ikke har det sådan derhjemme. Og mange fortæller, at det føles pinligt at sige det til nogen. Ligesom du også oplever. For du skriver, at det er rigtigt svært at fortælle om, hvordan du har det derhjemme.  Selvom du har haft lyst til at fortælle din lærer det flere gange! 

Men det er godt, at du nu har 'taget dig sammen' til at skrive til os - som du skriver i dit brev. 

Uanset hvor lidt eller hvor meget din far har slået, så må han ikke slå. Han må heller ikke være truende. Det er psykisk vold. Og det er ligeså slemt som fysisk vold. Så det, du har været udsat for, er på ingen måder okay. 

Jeg tror, at du vil kunne trodse 'forkertheden' og alligevel fortælle det til din lærer -  for du virker glad for og tryg for din nye skole. Du kan også i første omgang fortælle en anden voksen om det, hvis det føles nemmere– det kan være en venindes mor eller en i din familie. Hvis det er lettere for dig at skrive det i et brev eller mail til den læreren eller den voksne, kan du gøre det. Du kan også vise den voksne netop det brev, du har skrevet her til brevkassen. Og måske mit svar. For her beskriver du så fint, hvad det handler om.

Du er meget velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på tlf. 116 111. Så kan du øve dig på at tale om, hvordan du har det hjemme. På BørneTelefonen vil du også kunne tale med en voksen om dine selvmordstanker, og om at du cutter. Jeg tænker, at det er godt så hurtigt som muligt at få talt med en voksen om det, så det ikke udvikler sig. 

Jeg kan se på dit brev, at du ved, at du også altid kan kontakte din kommune (din kommunes anonyme rådgivning for børn og unge) og fortælle om det, der sker derhjemme. Du har også mulighed for at få noget, der hedder en bisidder fra BørneTelefonen. En bisidder er en professionel voksen, som snakker med dig og kan hjælpe med, at kommunen hjælper dig. Bisidderen sikrer, at dine rettigheder bliver overholdt. Bisidderen er din og taler kun med dig - ikke med dine forældre. Jeg tror, det vil være en god mulighed for dig. J Du kan læse om det her: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-Børnetelefonen

Nogle gange kan man godt synes, at ens liv er kedeligt. Jeg tror, det er noget, der vil ske livet i gennem. Hver dag kan ikke være spændende. Men jeg kan alligevel godt høre, at der er en meget fast rytme hjemme hos dig. Og at du savner, at der bliver løst til op på reglerne. Det forstår jeg godt. Jeg håber derfor for dig, at du får talt med nogen, der kan hjælpe dig videre. Samtidig kan du også prøve at finde frem til, hvad der gør dig glad, og hvad du kan lide at lave. Måske er der noget kreativt som at tegne. Eller du kan læse en bog. Det er godt at have nogle aktiviteter i sit liv. Når man har noget at fordybe sig i, så glemmer man tid og sted, og det kan være super dejligt. Især nar man har nogle svære ting i sit liv.

 Kærlig hilsen BørneTelefonen