Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for at larme?

Hej
De sidste par uger har jeg tænkt meget over om det er normalt det some jeg tænker om.

Jeg kalder det selv for “at være bange for at larme” de mindre ting man gør i sin værdag gør jeg ikke eller ændre jeg på så det ikke larmer.

Når man går ned og tager mad larmer det. Jeg er bange for at min familie ville stille spørgsmål osv. så jeg simpelt ikke tager noget mad, som også er et problem jeg har snakket om.

Når vi har online undervisning snakker jeg så lavt at de ikke kan høre mig, hvilket kun gøre det værre når de konstant siger “kan du snakke højere”. Jeg er bange for at mig familie lige uden for min før høre mig.

Når jeg sider på mit værelse og måske griner af noget sjovt går jeg i totalt panik. Samme grund hvad vis nu de spøger om det.

Jeg har tænkt over det længe. Om jeg måske bare overeagere og det sker for alle. Eller jeg har et problem.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Tak for et rigtig flot brev. Du er virkelig god til at skrive og beskrive hvad du oplever, på en måde, som er til at forstå.

Det lyder faktisk som om, det at undgå at larme, er noget der fylder rigtig meget i dit liv. Mon det er noget du gerne vil lave om på?

Jeg tænker i hvert fald, at det ikke kan være så rart, at gå helt i panik når du har grint højt af noget sjovt. Måske kan det også få dig, til at føle dig lidt ufri, når du hele tiden skal huske dig selv på, ikke at lave støj?

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det egentlig ikke er det at larme, du er bange for. Jeg læser det mere, som om du frygter det der kan ske, på grund af at du har lavet lyd. Altså at nogen spørger dig om noget, eller giver dig opmærksomhed, på en måde du ikke synes er rar. Mon jeg har ret i det?

Jeg er nysgerrig på, om du mon har andre oplevelser, sammen med andre, som har gjort dig bange eller meget nervøs og usikker?

Jeg tænker at det kunne lyde lidt, som om at du kæmper med noget angst, af en art. Jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed, men det kunne måske være interessant for dig, at finde ud af?

Angst betyder, at bestemte ting eller situationer, kan gøre en person meget bange og usikker, på en meget ubehagelig måde, som man har brug for hjælp, til at få styr på.

Angst er desværre ret almindeligt, også blandt børn og unge. Næsten hver tredje person oplever, at have angst på et tidspunkt i sit liv. Så hvis det er det du tumler med, så må det siges at være ret almindeligt. Men heldigvis også noget, man kan arbejde med, at få mere styr på, hvis man vil.

Gad vide om du har fortalt, hvad du oplever, til en voksen? Hvis ikke, så synes jeg, at du skulle prøve at åbne op for det. Måske kan det føles enormt svært og skræmmende, at skulle fortælle om, men jeg tænker, at det også må være rigtig hårdt, at gå rundt med helt alene.

Jeg tror at de voksne derhjemme, rigtig gerne vil vide, hvordan du egentlig har det. Hvis ikke du er tryg ved at sige det derhjemme, så er der måske en anden voksen i dit liv, du kan fortælle om din oplevelse. For eksempel en bedstemor, en lærer eller en voksen ven?

Du kunne for eksempel vise dem, dit brev til brevkassen og mit svar til dig. Det kan være en måde at fortælle det på, uden at skulle sige det højt.

Hvis det ikke rigtig føles som en mulighed, så vil jeg foreslå dig at skrive til det der hedder Headspace. Headspace minder lidt om BørneTelefonen, på den måde at det er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge.

Ingen problemer er for store eller små. Der er ingen ventetid, og du kan ringe, sende en mail eller chatte med rådgivere fra Headspace.

Headspace er anderledes end BørneTelefonen, fordi de tilbyder samtaleforløb, hvor man kan tale med den samme rådgiver igen og igen. De har også mulighed for at gå med dig til en aftale hos læge, kommune eller andre steder, du kunne have brug for.

Jeg tror at alt din energi og fokus på ikke at larme, kunne du bruge så meget bedre, med den rette hjælp og støtte fra andre. Du er så god til at beskrive hvad du oplever, føler og frygter. Jeg tror virkelig på, at andre vil kunne støtte dig, i de ting som du har brug for, f0rdi du selv kan se, præcis hvornår og hvad der er svært for dig. Jeg håber du på et tidspunkt, vil have mod på at lukke nogen ind i dine tanker, så de kan hjælpe dig med at få lidt ro i frygten.

Jeg håber mit svar, kan hjælpe dig lidt videre i dine tanker.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat