Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At være træt af livet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære - S

Du har et godt blik på de ting, der er omkring dig og en stor indsigt i, hvad du føler og de ting du har brug for. Det er en stor styrke du har og måske er den opøvet gennem flere år i dit liv, men du bruger den heldigvis til at gøre noget godt. 

Du nævner i brevet, at du at skal starte på stx efter sommerferien, og du derfor har brug for at have plads til at være studerende og du er træt af at føle dig tilsidesat - her gætter jeg på, at det er i forhold til dine forældre. Jeg vil alligevel tillade mig at spørge dig, om dine forældre vil hjælpe dig med de ting, du har brug for. Jeg ved ikke, om det du overvejer er at flytte hjemmefra eller på andre måder få støtte til din mor, så hun får overskud til dig - måske er det begge dele. Samtidig er jeg også på kig efter, om der er andre i din familie og vennekreds, som kan give dig det, du savner hos dine forældre. Selvom det er dine forældre du savner det fra, så fornemmer jeg, at du har prøvet  hos dem? Ellers måske kan du skrive det til dem, og være meget konkret i, hvad du savner og hvornår, du har brug for det...?

Måske har du bedsteforældre, faster, moster, onkler, veninders familie eller andre omkring dig, som du kan flytte over til, eller kan bo hos - eller være hos, når der er for tungt at være derhjemme? Måske er det en slags ungdomsbolig, kollegieværelse, som du har mod på/ønsker at flytte i - eller måske har stx en kostskole tilknyttet, som man kan søge ind på? Måske er det noget helt andet, du har i tankerne eller håber på?

For at få det til at lykkes, kan du se om dine forældre vil/kan hjælpe dig i dette? Ellers tænker jeg, at det er en sagsbehandler på kommunen eller en studierådgiver eller vejleder på stx, du skal snakke med. Hvis det er en sagsbehandler, så skal du ringe til kommunens hovednummer - står inde på kommunens hjemmside, og bede om at tale med en sagsbehandler. Her kan du fortælle de ting, som du har skrevet i brevet her og det du ønsker hjælp til. Det kan du også ringe til stx kontoret og bede om en snak med en studievejleder/rådgiver, og høre om de ting, som han/hun kan hjælpe dig med. Du har nok også mulighed for at skrive til vejlederen på stx over jeres intra - Lectio,  hvis du har fået dit login m.m.? Ellers vil det også være muligt at snakke med sekretæren og høre, hvem der bedst kan hjælpe dig på stx.

En mulighed er også, at du får en bisidder her fra BørneTelefonen. En bisidder fra BørneTelefonen, kan også hjælpe dig med at gå til møder med sagsbehandler i kommunen, og taler din sag og sikrer, at dine rettigheder overholdes. Hvis du tænker, det er noget for dig, kan du ringe ind på BørneTelefonen 116111 eller læse mere om vores bidsiddere her: 

 

 

Jeg håber, du finder frem til det, der er bedst for dig, så du kan komme godt igennem din studietid på stx, og de drømme du har for livet fremover. Du er meget velkommen til at ringe eller skrive ind til os på 116111, hvis du har lyst til det og måske har flere spørgsmål, du har brug for at vi hjælper med.

 

Mange kærlige tanker til dig fra 

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat