Kære pige på 16
Tak for dit brev til Brevkassen. Jeg forstiller mig, at det må have krævet en hel del mod at skrive herind, og det synes jeg er stærkt af dig. Jeg håber, mit brev kan hjælpe dig.
Når jeg læser dit brev, oplever jeg, at du skriver om flere ting, som fylder meget for dig; Du har været seksuelt sammen med din mors mand og hans bror, du har fundet ud af, at du er til ældre mænd, du er nervøs for, hvad der vil ske, hvis nogle finder ud af det og, du er nervøs for, hvor ondt det gør når din jomfruhinde springer (Hvilket jeg tænker, at den nok allerede er, da du er seksuel aktiv. Det er ikke alle piger der mærker at jomfruhinden bliver brudt). Du skriver, at det ikke bruger kondom, hvilket jo betyder, at du hver gang risikere at blive gravid og måske også smittet med kønssygdomme. Jeg håber, det er rigtigt forstået, at det er de ting, der fylder for dig?
Mit svar til dig vil mest handle om det med, at du har fundet ud af, at du er til ældre mænd. Men jeg vil samtidig nævne, at det ikke er okay, at din mors mand og hans bror har haft og stadig har sex med dig. Det er dem der er voksne og har ansvaret for, at det ikke sker! Da du var 14 år og dermed under den seksuelle lavalder, var det meget ulovligt det din mors mand gjorde og det kan han blive straffet for, derudover har han en faderrolle og ansvar for dig, og derfor må han heller ikke have sex med dig. Når forholdet er på den måde, kan man ikke tale om sex fra hans og hans brors side - så er det overgreb de begår mod dig. Når du skriver, at du gik med til at have sex med din mors mand, får jeg et klart billede af, at han har overtalt/presset dig til sex. Uanset om du er presset til det eller ej, så er det forbudt for ham og hans bror, for loven beskytter børn og unge mod overgreb og andre krænkelser fra voksne.
Du har ingen skyld eller ansvar i dette, det har din mors mand og hans bror, for voksne ved, at det er forkert og forbudt.Derfor håber jeg, at du får mod på at snakke med nogen som kan hjælpe dig i dette - det kan være en voksen du kender fra skolen eller en anden, som kan hjælpe dig med at få hjælp, fx her hos http://www.voldtaegt.dk/hjalp-efter-overgreb/
Når jeg læser dit brev bliver nysgerrig på, om du har prøvet, at være sammen med en på din egen alder? Jeg bliver også nysgerrig på, hvad det er særlig ved ældre mænd, som du ikke ser at drenge på din egen alder kan?
Jeg vil gerne give dig et ærligt svar og derfor bliver jeg nød til at skrive til dig, at jeg bliver bekymret, når jeg læser, at du er til ældre mænd, men jeg bliver også i tvivl om, hvor gammel du tænker når du tænker ældre mænd? Er de 20, 25, 40, 60… eller hvor gamle er de?
Grunden til, at jeg bliver bekymret er, at når man er sammen med nogle, der er meget ældre end en selv, så kan der være en større risiko for, at de vil noget som du ikke har lyst eller er parat til. Fordi der er større alders forskel kan det være svært for dig, at sige nej også selvom du skriver, at du nyder det. Jeg bliver derfor bekymret for, om du vil blive presset ud i noget som overskrider din egen grænse, ikke kun omkring sex, men også omkring andre ting.
Du skriver i dit brev, at du er bange for, hvad din familie og venner vil sige, hvis de finder ud af det. Jeg gætter på, at du er bange for, at de finder ud af det fordi, du på en eller anden måde ved det, jeg har skrevet til dig. Jeg tænker dog, at det ville være så super sejt og modigt af dig, at du talte med nogle du kender om det. Det tænker jeg fordi, det er vigtigt, at der er nogle, der ved, hvad der sker omkring dig. Jeg tænker særligt, at det er vigtigt, at der er nogle der ved, hvor du er, hvis eller når du mødes med nogle, der er ældre end dig. Det behøves måske ikke, at være en ven eller en fra din familie, det kan være en lærer, en venindes mor eller bare en du er tryg ved og stoler på – hvad tænker du mon om det?
Du skriver i dit brev, at du håber vi kan give nogle god råd, jeg håber, at du har oplevet, at mit svar kan hjælpe dig og at du har mod på at tale med en voksen du kender om det. Hvis ikke eller du har mere brug for, at tale om nogle af de andre ting du skriver om i dit brevet er du velkommen til at skrive ind igen, ringe, sms'e eller chatte til BørneTelefonen på 116111.
Mange tanker og kram fra
BørneTelefonen