Kære fyr på 18 år.
Først om fremmest tak fordi du skriver ind til BørneTelefonen. Det er første skridt i retningen mod at få hjælp og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig så godt jeg kan.
Der er mange børn og unge der skriver ind til os med spørgsmål der omhandler seksualitet og du er bestemt ikke alene.
Jeg forstår på dit brev at du opfatter dig selv som aseksuel og aromantisk. Ved det forstår jeg det som om at du ikke føler dig hverken romantisk tiltrukket af andre mennesker eller seksuelt tiltrukket af andre mennesker. Er det mon sådan at du har det?
Grunden til at jeg spørger er fordi seksualitet tit kan føles som et mærkat eller et slags stempel og det er meget forskelligt om folk føler det passer fuldstændig til hvordan de har det. Ens seksualitet behøver heller ikke at være fast, det kan ændre sig igennem hele dit liv eller følge dig resten af det og DU er selv herre over din egen seksualitet. Først og fremmest så lytter du til dig selv og mærker efter hvordan du har det og hvad du har lyst og ikke lyst til – det er mega vigtigt at kunne!
Samfundet har en lang række normer for, at personer for eksempel skal stræbe efter romantiske forhold. Det kan antages for nogle, at det at være i et eksklusivt, romantisk forhold er et universelt mål i sig selv, og at det er mere værdifuldt og nødvendigt end venskaber og andre ikke-romantiske forhold. Kan du mon genkende den antagelse fra dine forældre?
Jeg forstår derfor godt at det er meget svært for dig at få forklaret dine forældre hvordan du har det, men for mig lyder det faktisk som om at du allerede har forsøgt dig?
Du skriver at hver gang du siger til dine forældre at du ikke kan lide piger eller drenge. Så kalder de dig underlig og siger at du ikke er fuldt udviklet i hjernen. Det synes jeg lyder meget hårdt at få af vide.
Faktisk er det sådan at man som barn har ret til omsorg, tryghed og respekt i hjemmet og det er dine forældres ansvar at gøre deres bedste for at du trives. Her indgår det også at du føler dig mødt i din seksualitet og respekteret for hvem du er. Du har ret til frit at udtrykke dine følelser og synspunkter i alt, der vedrører dig og har ret til din seksualitet og at blive beskyttet mod diskrimination. Jeg håber sådan på at viden om disse rettigheder, kan hjælpe dig med at fortælle dine forældre om din seksualitet.
Det lyder som om at du i brevet spørger om du skal sige det til dine forældre, da du er bange for at ødelægge forholdet til dem. Til dette vil jeg anbefale dig at sige det til dem når du føler dig klar. Jeg vil så gerne at du tror på at uanset hvad din seksualitet er, så skal du være stolt af hvem du er. Det håber jeg dine forældre også vil være.
Du har allerede vist at du er et menneske der tør lytte til sig selv og tager sig selv seriøst. Bliv ved med det.
Jeg ved fra andre, at det kan være hjælpsomt at dele tanker og følelser med nogen, der har det ligesom dem selv. Derfor får du også lige et link til LGBT+ DANMARKs rådgivning. Du kender dem måske godt i forvejen, men du kan læse mere her.
På BørneTelefonen har vi faktisk også en side hvor andre børn og unge deler gode råd om at springe ud. Måske du kan finde noget inspiration her.
Til sidst vil jeg også fortælle dig at du altid er velkommen til at ringe gratis ind til BørneTelefonen på 116111, det er gratis og anonymt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen. deler gode råd om at springe ud
