Brev

Arghhhh

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årig pige

Jeg tror du har helt ret i, at det handler om, at din mor ikke helt forstår at du bliver større. Måske handler det også lidt om, at hun ikke har lyst til at forstå det, tænker jeg...? Kan man forestille sig, at hun synes det er lidt ærgerligt at hun på en måde mister sin lille pige?

Hun ved jo godt, at du gerne vil gå med bh, og du har jo meget fint gjort hende opmærksom på det. Godt gået af dig!

Det er dejligt at høre, at høre at du og din søster har kunnet finde ud af det sammen. En eller anden dag vil du sikkert gerne have din helt egen, nye bh. Jeg ved ikke om du får penge til selv at købe dit tøj for, eller om din mor køber dit tøj for dig/sammen med dig? Hvis du har adgang til tøjpenge, så kan du tage din storesøster med ud på bh-shopping. I de rigtige undertøjsbutikker er der altid dygtige ekspedienter, som er uddannet til at hjælpe piger med at finde de helt rigtige størrelser på bh´er. 

Husk i øvrigt, at du stadig vokser. Det gør dine bryster nok også, og bh´en skal så udskiftes. Hold øje med om den strammer for meget, for det må den ikke.

Hvis din mor skal med på shopping, så må du igen prøve at komme i dialog med hende. Jeg tænker, at du måske kunne vise hende mit svar her? Ellers kunne du prøve at skrive en sms. De er svære at ignorere. Måske kan du skrive, at du har forsøgt mange gange at spørge til bh og nu synes du, at det skal være - og måske, at du gerne vil have hende med eller din søster?

Du nævner også barbering, men jeg kan ikke lure om du mener barbering af dine ben, armhuler eller noget helt tredje? Hvis du er usikker på hvordan du bedst barberer dig, så spørg din søster, måske hun har erfaring med det, som du kan bruge. Der er virkelig mange gode råd om sikker barbering på nettet.

Held og lykke

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat