Kære M.R.A
Det er helt normalt, at man gerne vil vide, hvem man stammer fra. Også selvom man er glad for den familie, man er i. For nogen kan det være som et puslespil, hvor de sidste brikker ligesom mangler. Derfor er det en rigtig ærgerligt reaktion, du får fra dine mødre, når du spørger ind til din biologiske far. Det lyder som om, de ikke rigtig har forstået, hvor meget du tænker over det.
Der er forskellige regler for sæddonation. Og hos nogle klinikker er det sådan, at hvis manden vælger at være anonym, så kan han ikke findes af barnet. Om det er sådan i dit tilfælde, ved jeg ikke. Men det kan du måske tale med dine mødre om.
Kunne det derfor være en mulighed, at du prøvede at snakke med dem igen? Måske kunne du starte med at sige eller skrive til dem, at du synes, det er lidt svært, at de ikke rigtig vil snakke om din far. Og at du kan mærke, at de bliver lidt utilpasse, når du taler om ham. Men at de skal vide, at det slet ikke handler om, at du ikke er glad og tilfreds med den familie, du er havnet i. Du har bare brug for, at han er en, I kan tale om.
Måske kan du også få hjælp til samtalen af en anden voksen. Det kunne være din lærer, et familiemedlem eller en anden, som kender dig og din familie godt. Det kan også være, at din bror kan støtte dig. Måske har han haft nogle af de samme tanker som dig?
Når din far har valgt at være anonym, betyder det måske, at han ikke ønsker at blive opsøgt. Hvis du derfor beslutter dig for at forsøge at finde ham, kan det være en god ide, at få støtte fra dine mødre. Så de kan være der for dig uanset om din søgen fører til glæder over at have fundet ham eller til sorg over, at det ikke lykkedes.
Du skriver, at du savner en mandlig rollemodel. Det synes jeg også, at du skal tale med dine forældre om. Måske har de allerede tænk over, at det er vigtigt og kan derfor være med til at skabe en ekstra god relation mellem dig og en mand i familien eller omgangskredsen.
Jeg håber mit brev har hjulpet dig lidt videre på vej.
Venlig hilsen BørneTelefonen
