Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Anonym far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M.R.A

Det er helt normalt, at man gerne vil vide, hvem man stammer fra. Også selvom man er glad for den familie, man er i. For nogen kan det være som et puslespil, hvor de sidste brikker ligesom mangler. Derfor er det en rigtig ærgerligt reaktion, du får fra dine mødre, når du spørger ind til din biologiske far. Det lyder som om, de ikke rigtig har forstået, hvor meget du tænker over det.

Der er forskellige regler for sæddonation. Og hos nogle klinikker er det sådan, at hvis manden vælger at være anonym, så kan han ikke findes af barnet. Om det er sådan i dit tilfælde, ved jeg ikke. Men det kan du måske tale med dine mødre om. 

Kunne det derfor være en mulighed, at du prøvede at snakke med dem igen? Måske kunne du starte med at sige eller skrive til dem, at du synes, det er lidt svært, at de ikke rigtig vil snakke om din far. Og at du kan mærke, at de bliver lidt utilpasse, når du taler om ham. Men at de skal vide, at det slet ikke handler om, at du ikke er glad og tilfreds med den familie, du er havnet i. Du har bare brug for, at han er en, I kan tale om. 

Måske kan du også få hjælp til samtalen af en anden voksen. Det kunne være din lærer, et familiemedlem eller en anden, som kender dig og din familie godt. Det kan også være, at din bror kan støtte dig. Måske har han haft nogle af de samme tanker som dig?

Når din far har valgt at være anonym, betyder det måske, at han ikke ønsker at blive opsøgt. Hvis du derfor beslutter dig for at forsøge at finde ham, kan det være en god ide, at få støtte fra dine mødre. Så de kan være der for dig uanset om din søgen fører til glæder over at have fundet ham eller til sorg over, at det ikke lykkedes. 

Du skriver, at du savner en mandlig rollemodel. Det synes jeg også, at du skal tale med dine forældre om. Måske har de allerede tænk over, at det er vigtigt og kan derfor være med til at skabe en ekstra god relation mellem dig og en mand i familien eller omgangskredsen. 

Jeg håber mit brev har hjulpet dig lidt videre på vej.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat