Brev

Anderledes selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Jeg synes du er rigtig god til at beskrive problemet, og jeg kan godt forstå at dit temperament frustrerer dig og gør dig ked af det. Det må ikke være rart at føle at dit humør er ude af kontrol. Det er jo ikke sådan du har lyst til at være! Du har allerede taget det første skridt på vejen til at få det bedre ved at skrive herind. Og du har mærket, at det har været helt befriende at få skrevet det ned - at du har delt det som fylder rigtig meget i dig. Det synes jeg er super godt, at du mærker efter, hvad der sker i dig, når du deler bekymringer. Du har allerede en god lærer i dine tanker. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre så du kan få det bedre.

Der findes forskellige former for selvskade, og jeg giver dig ret i, at din er en anderledes form. Du skader nemlig ikke dig selv for at ’flygte fra virkeligheden i et øjeblik’. Det virker mere til, at du skader dig selv for at komme ’tilbage til virkeligheden’ og ud af ’raseri-boblen’. Det lyder som en måde for dig at genvinde kontrollen? Men det virker ikke rart for dig i det hele taget, når temperamentet løber afsted. Måske du også vil have glæde af at læse mere om selvskade på på www.selvskade.dk 

Er det mon rigtig forstået at dit temperament, og det at du skader dig selv, er noget der er kommet efter du er startet på efterskole? Jeg tænker nemlig, at dine forældre måske ville have kendt til det. At gå på efterskole er for mange både en meget spændende tid, men også hård for mange. Det er nemlig ikke altid nemt at være væk hjemmefra. Mange har perioder hvor de føler sig ret alene og f.eks. tænker meget over, hvad andre tænker om dem og føler at skolen presser dem. Mon du også har oplevet det? Grunden til jeg spørger er, at hvis der er andre ting i dit liv, du synes er svære i øjeblikket, så kan det godt skubbe på et temperament der kan være svært at kontrollere.

Heldigvis findes der flere måder man kan få hjælp – både til at få bedre kontrol over sine følelser, når man bliver presset, og til at styre trangen til at skade sig selv. Jeg synes derfor det en rigtig god idé, at du fortæller det til din lærer, som du har et meget tæt bånd med. Det lyder som til hun kender dig godt, og jeg tror derfor heller ikke, at hun som det første vil fortælle dine forældre om det. Hun vil nok lytte og snakke med dig om de forskellige muligheder der er for få hjælp, så du kan få det bedre. Måske kender din lærer også til måder at ændre strategi, når du kan mærke at presset stiger inde i dig. Hvad tænker du om det? Hvis du ikke helt ved hvordan du skal få det sagt, så kan du skrive det til hende i et brev. Du kan evt. vise hende brevet du skrev herind og mit svar.

Jeg sætter et link ind til en lille film fra psykiatrifonden. Det er en øvelse som handler  om at tage toppen af vreden. I filmen taler de om depression, men det er altså ikke fordi jeg tænker, at der er en depression på spil hos dig. Det er selve øvelsen, som jeg tænker vil være med til at hjælpe dig på vej. Du kan se den her og læse mere på siden: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/taenk-dig-staerk/depression/5-tag-toppen-af-din-vrede.aspx

Selvom du måske synes det er pinligt, at du kommer til at skade dig selv for at genvinde kontrollen, så tror jeg faktisk at mange ville kunne sætte sig ind i hvordan du har det, hvis du fortalte dem det du har fortalt mig i brevet. Der er måder at ændre på det, så du ikke når der ud, hvor du ikke selv kan holde til det. Jeg håber derfor du har mod til at tage det næste skridt og fortælle din lærer hvordan du har det.

Du er også altid velkommen til at ringe eller sms’e herind på 116 111, eller skrive til os på chatten. 

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat