Brev

Alvorlige skænderier med min mor

Hejsa brevkassen!

Jeg er en pige på 18 år og skriver herinde da jeg søger hjælp til at håndtere min mor. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde..

For at sige det ligeud, så skændes jeg med min mor hver eneste evige dag. Skænderierne ender med at vi råber af hinanden og det går helt over gevind.

Vi skændes over de mindste ting, men når jeg prøver at fortælle hende hvad jeg føler og hvordan jeg har det, så er det som om hun ikke vil lytte. Hun har selv haft en meget svær opvækst, med vold i hjemmet og en mor som dsv døde da meget tidligt.

Jeg er nået til det punkt at jeg simpelthen ikke kan holde ud at snakke med hende eller være i samme rum med hende. Det er ekstremt hårdt, fordi jeg vil egentligt bare gerne have et godt forhold til hende.

Jeg føler ikke jeg kan få sagt noget til hende uden at hun opfatter det som om, at jeg angriber hende. Og det er der hun går i forsvar og helt oppe i det røde felt. Jeg går i forvejen til samtaler i psykiatrien, fordi jeg nu har det som jeg har det. Hun føler ikke jeg hjælper nok til herhjemme, men selvom jeg ikke har overskud til ret meget, gør jeg mit bedste for at hjælpe til. Men hun skælder mig hele tiden ud over at jeg ikke gør det godt nok. Jeg føler at alt jeg gør er forkert i hendes øjne.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre, jeg har det virkelig skidt med det. Fordi når hun hidser sig op, kommer jeg også op i det røde felt.

Jeg kan ikke få sagt noget uden hun afbryder mig og så fører hun den over på sig selv. Hvad skal jeg gøre for, at få et bedre forhold til hende? og hvad skal jeg gøre i de situationer?

Mvh. Den triste

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år.

Først vil jeg rose dig for din evne til at sætte dig i din mors sted. Du beskriver så fint, hvorfor hun måske ikke har så meget overskud, og hvordan I begge kan ryge op i "det røde felt". Du skriver også, at du bare gerne vil have et godt forhold til hende. Du er god til at forklare, hvorfor det er svært at være dig i relationen med din mor - det kan jeg godt forstå. Det lyder bestemt ikke til, at I har det nemt og rart, sådan som det er nu.

Jeg har nogle råd, som du måske kan bruge:

1. Lav nogle faste aftaler med din mor om, hvem der gør hvad derhjemme:

I kan prøve at lave nogle faste aftaler om, hvad din mor kan forvente af dig og du af hende, i forhold til madlavning, rengøring og indkøb. Og måske sætte en realistisk standart for, hvad I sammen kan overskue, sådan som I begge har det pt.

2. Regler for hvordan må I tale til hinanden:

Jeg synes, at du skal fortælle din mor, at du gerne vil snakke om, hvordan I kan få det bedre sammen, da du er ked af sådan som I har det. Måske kan I lave nogle regler for, hvordan I snakker sammen? Det kan være en god idé at skrive aftalerne ned, så I kan huske dem, også når I er på vej i "det røde felt". Det kan f.eks. være, at man ikke afbryder hinanden. 

Når man diskuterer er det vigtigt, at holde sig på sin egen banehalvdel. Dvs. ikke "angribe", men derimod holde bolden på sin egen side, ved f.eks. at fortælle hvordan man selv har det, i stedet for at fortælle, hvad den anden gør galt. Et eksempel kan være, at din mor afbryder dig, når I diskuterer. Så kan man sige; "Når jeg bliver afbrudt, bliver jeg ked af det. Så føler jeg ikke, at jeg bliver forstået" i stedet for at sige, "Du afbryder mig altid, og du forstår aldrig hvad jeg siger". Det virker ofte mindre optrappende på konflikten, da den anden ikke i samme grad, får trang til at gå i forsvar. Så helt kort fortalt; hav fokus på at snakke i jeg-form, i stedet for du-form når der diskuteres.

3) Lav noget rart sammen: 

Er der tidspunkter, hvor I har det rart sammen? Hvis ja, så prøv om ikke I kan arrangere lidt flere af disse stunder. 

4) Har I talt om muligheden for, at du snart kan flytte hjemmefra?

Nu ved jeg ikke, hvad du laver til hverdag og hvilken økonomi du har. Men måske var det en god idé at blive skrevet op til et værelse eller en lejlighed, hvis ikke du allerede er det? Kommunen kan evt. hjælpe med at finde et sted, der passer godt til dine behov. Der findes f.eks. ungdomsboliger og steder, hvor der også er personale, der kan støtte, hvis det kunne være rart.

5) Snak med en voksen om, hvordan du har det: 

Når nu du er til samtaler i psykiatrien, har du så også en kontaktperson? Du vil kunne tale med vedkommende omkring din manglende trivsel derhjemme? Måske kender de til muligheder, som du og din mor kunne have gavn af? Hvis du ikke har en, kan du evt. foreslå det i psykiatrien.

Måske har du andre voksne, som du kan snakke med. Jeg tænker, at det vil være godt, at der er nogen, der følger med i, hvordan det er hjemme ved jer, så du ikke skal gå alene med det, og så du får støtte.

Jeg håber, at du har kunne bruge rådene. Du virker som en sej ung kvinde! Jeg tro på, at det kan blive bedre. Du er god til at kæmpe for det!

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat