Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alt går galt for mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Det er godt, du skriver hertil og fortæller om, hvordan du oplever din hverdag. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, du kan føle dig til sidesat af dine omgivelser, det må være rigtigt hårdt for dig at gå med den oplevelse indeni.

Derfor tænker jeg også på, om der er nogle voksne, du kan tale med…? Hvordan mon du har det med dine lærere på skolen, er der mon en iblandt dem, du vil kunne tale med..? Måske tænker du i første omgang, at det er der slet ikke, men hvad nu hvis du forestiller dig, at det var nødvendigt at vælge en af dem, hvem skal det så være…?

Kan du fortælle din lærer om, hvad det er for nogle følelser, du går med..? Måske kan dine lærere hjælpe dig med nogle ideer til, hvordan du kan finde nogle indgangsvinkler til at komme i snak med de andre i din klasse. Det kan også være, de kan hjælpe dig med at finde vej til nogle af de ting, du har gode evner for, hvad tænker du om sådan en ide…? Måske er du i tvivl om, hvordan du skal gribe det an..?

Er det en ide at vise dit brev herind til? Så de kan læse, hvordan du oplever din hverdag. Måske er det ikke sådan, de oplever dig, men det ændrer jo ikke ved, hvordan du oplever det.

Det er dejligt for dig, at du har en god veninde, som du er glad for at være sammen med. Kan det tænkes, at I har nogle af de samme fritidsinteresser…? Jeg ved, at i nogle byer er det muligt at gå til forskellige hobbyer i eksempelvis ungdomsskolen, er det sådan i dit område..? Er det en ide, at din veninde og dig begynder at gå til noget sammen og derigennem lærer nye børn at kende..?

Ud fra dit brev spekulerer jeg over, om dine forældre er skilt? Du fortæller, at du og din far i en periode boede ved din faster, men hvor mon I bor nu..?  Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvor man hører til, hvis man bor i en familie, der er sammenbragt fra flere forskellige hjem. Er det noget, du kan kende fra den måde, du bor på..?

Selv om de voksne tit prøver at tilgodese alle børnene, er det forskelligt, hvilke vaner og traditioner man er vant til, der hvor man kommer fra. Når de forskellige personer i en familie ikke får sat ord på, hvad de plejer at gøre, og hvad de er vant til, kan det af og til føltes i retning af det, du beskriver.

Jeg ved ikke, om du og din far stadig bor sammen med din fasters familie..? Alt efter hvordan du bor nu, er det så en mulighed for dig at tale med de voksne om, hvordan du oplever din hverdag…?

Måske har din kusine det svært ved, at der pludselig er en pige mere i huset. Har hun mon oplevet nogle vaner ændre sig, efter du og din far er flyttet ind, hvordan mon hun har det med det…?

Du fortæller ikke noget om din mor, mon du ser hende…? Er det en mulighed for dig at tale med hende om, hvordan du har det. Det kan være, du selv tænker på en helt anden voksen at tale med, hvem mon det eventuelt er…?

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du har det.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat