Alt for mange problemer

Kære pige 

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er for mange ting at gå rundt og spekulere over alene, og det var en rigtig god ide at skrive et brev.

Jeg kan høre, at du gør dig umage i skolen, og at det er vigtigt for dig at lave dine lektier og gøre det godt. Det får du ros for af lærerne, men samtidig bliver du mobbet og kaldt kæledægge af de andre i klassen, så jeg forstår godt, at du kan blive lidt i tvivl, om det mon er godt at være en ”mønster-elev”… Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at det skal være sådan i din klasse, at man ikke må være for dygtig, og jeg tror, det er rigtig vigtigt, at lærerne får gjort noget ved det og får stoppet mobningen nu. For det ER godt at gøre sig umage, og det er bestemt ikke i orden, at man skal mobbes for at være dygtig til at læse og skrive!

Det er lærerne, der skal gøre noget ved det, for de har også et ansvar for, at der er rart at være i skolen for alle, og når der foregår den slags mobning, kan det være svært at stoppe det selv.

Det lyder som om, din hjælpelærer forstår dig rigtig godt, og at hun rigtig godt kan lide dig og gerne vil hjælpe dig. Men alligevel har du lidt svært ved at få talt med hende om de ting, der gør dig ked af det. Det kan også være lidt skræmmende at fortælle om ting, man bliver ked af, men på en måde tror jeg faktisk, det ville være en lettelse for dig at få talt med hende alligevel. Nogle gange skal man bare lige have taget hul på det, og så gør det som regel lidt lettere. Nu hvor du er så god til at skrive, kunne du måske skrive nogle af dine tanker ned og vise det til hende – eller du kunne vise hende dit brev her i brevkassen. Så behøver du ikke sige så meget til at starte med. Jeg tror nemlig, det vil være godt, hvis hun kan hjælpe dig – både med at få stoppet mobningen, og med at tale med dine forældre om, hvordan det kan blive mere trygt for dig derhjemme.

Jeg kan godt forstå, du savner din papsøster nu, hvor hun ikke bor hos jer længere. Det lyder som om, I har et rigtig tæt forhold, og at det var rart for dig at have hende at tale med derhjemme. Jeg kan også høre på dig, at du virkelig savner nogen at tale med derhjemme, og at du måske er lidt for meget alene og har lidt for meget ansvar, når du også skal passe din lillebror alene om aftenen…

Dengang du ringede, fordi du var bange for at være alene hjemme med din lillebror om aftenen, var det mon BørneTelefonen, du ringede til? Det lyder lidt sådan, men måske har jeg misforstået det? I hvert fald kan man altid ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis man er bange, ked af det eller bare trænger til at tale med en sød voksen. 

Jeg tænker, det vil være bedre, hvis I får en barnepige, for det er en stor opgave at passe en lillebror på 2 år, når man kun er 11 år. Det kan du måske prøve at tale lidt med din hjælpelærer om, så hun kan tage en snak med dine forældre om det? BørneTelefonen kan også godt hjælpe dig med at tale med dine forældre om det, men i første omgang vil det måske være rarest for dig at betro dig til din hjælpelærer, som kender dig så godt?

Kæmpe krammer fra BørneTelefonen