Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alkoholiker far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige dreng

Du har haft nogle ubehagelige oplevelser med din far, som du helt naturligt tænker på stadigvæk. Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have ham ud af dit hoved. Men det vil uden tvivl kræve lidt hårdt arbejde, hvilket du måske godt er klar over. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Ingen tvivl om at din far har svigtet dig pga. sit misbrug. Han har ikke kunnet styre sin lyst til alkohol, den har fuldstændig haft kontrollen over ham. Det tænker jeg, fordi han har vækket dig om natten for at gå i klubben. På en eller anden skør måde, virker det som om han ikke ville gå fra dig og lade dig være alene hjemme og derfor har ladet dig sove i bilen. Men det havde været mere ansvarsfuldt, hvis din far havde sørget for, at du var kommet hjem til en anden voksen.

Det er også en voldsom oplevelse, når du ser din far onanere, mens du ligger ved siden af ham og sover. Hvor er det bare godt, at du gik fra det. Også selvom du så måtte sove på nogle bamser. At gå fra en ubehagelig situation fortæller mig, at du har mod til at handle, når du mærker at noget er forkert. Det er rigtig godt! Andre ville måske ikke kunne bevæge sig væk. Men det kunne du.

Jeg tænker at du har noget styrke, som også er medvirkende til, at du ikke længere ser din far.
For det har ikke været godt for dig, og det skal du beskyttes imod.

Din fars problemer med alkohol, er ikke dit ansvar. Han skal have hjælp af nogle andre voksne, hvis han skal komme ud af sit misbrug. Hvorfor han drikker, er hans problem. Men det gik jo alligevel udover dig dengang.

Sådan nogen oplevelser vil sidde i en altid. Man kan ikke bare slippe det selv. For den person der skulle være der for dig og beskytte dig, kunne ikke engang passe på sig selv. Det kan være meget skræmmende at opleve og gå rundt med alene.

Derfor tænker jeg også, at du skal have bearbejdet, det du har oplevet. Bearbejdet betyder at man i et trygt rum, fx sammen med en psykolog eller terapeut, får talt alle de oplevelser igennem, man har været udsat for. Både for at det ikke skal gemmes indeni og fylde alt alt for meget, og også for at man kan få forstået hvad det har haft af konsekvenser for en selv.

Du har mulighed for at kontakte TUBA, som er en frivillig organisation, der hjælper børn og unge, der er vokset op med forældre der er misbrugere. De har mange afdelinger rundt om i landet, hvor du har mulighed for at få hjælp og støtte. Måske du allerede kender til dem? Du finder dem her: Tuba.

Du kan også kontakte din kommune, de har pligt til at hjælpe dig, så du igen kan få det godt og dine tanker omkring din far kan fylde mindre. Du finder deres nummer på din kommunes hjemmeside og du kan være helt anonym når du ringer. De skal oplyse dig om, hvilke muligheder de tilbyder.

Jeg håber for dig, at du vil bruge den styrke du har i dig til at bede om hjælp.

Jeg kan godt forstå hvis du også er vred på din far. Det er mange børn og unge, når de oplever noget lignende det, som du har oplevet. Der er rigtig god handlekraft i vrede, så måske du prøve at bruge de følelser aktivt til at hjælp dig selv videre og få sagt højt, at nu har du brug for hjælp? Det håber jeg.

Vi er altid klar på 116 111, hvis du har brug for at tale mere med os.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat