Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alkohol

Kære brevkassen

Jeg er en pige på 16 år som går på idrætefterskole, men jeg har et lille problem som har har gået med længe som jeg håber i måske kan hjælpe mig med – nu skal i høre.
 
Min far er 53 år han har et arbejde og er rigtig glad for det men når han kommer hjem fra arbejde eller i weekenderne drikker han en masse øl og bliver lidt fund og det går mig rigrig meget på og hver gang jeg kigger på ham bliver jeg mega sur, men i virkeligheden har jeg lyst til at græde..

Hvad skal jeg gøre

ps.. bor sammen med min far, mor og søster

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 16

Tak for dit brev. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har fundet på at skrive til os, for jeg kan godt fornemme, at du trænger til at snakke med nogen om din fars alkoholproblemer og finde ud af, hvad du kan stille op med din bekymring.

Det lyder til, at du har gået længe med din bekymring, som jeg godt kan forstå, at du har. Det er ikke rart at opleve sine forældre fulde, for det er jo dem, der er de voksne, og dem der skal have styr på det, der sker derhjemme - når man er der og når man ikke er der.  Din beskrivelse af at blive "mega sur", men mest af alt have lyst til at græde, er så fin og måske det bedste "billede" du kan give din far på, hvad det her gør ved dig.

Det er nemlig helt naturligt, at du bliver ked af det, når du ser din far fuld. Gad vide om din mor og søster har det på samme måde? Har du mon snakket med dem om det? Det tænker jeg, kunne være en god ide, hvis du ikke allerede har gjort det. Tit er det ikke det samme man lægger mærke til, eller berøres af, og sammen kan I måske finde ud af, hvad I kan/skal gøre.

Nu ved jeg jo ikke, hvor godt du snakker med din far, når han ikke er fuld..? Men hvis han normalt er god at snakke med, kunne du, din mor og din søster jo snakke med ham om, hvordan det påvirker jer, at han drikker? Det er svært at vide, om I allerede har snakket om det, men jeg synes i hvert til fald ikke, at du skal gå alene med det mere - det bliver man bare mere bekymret af.

Måske det kunne være hjælpsomt for dig, at gå ind og læse lidt mere om det på nettet også. Der findes en hjemmeside som hedder www.dedrikkerderhjemme.dk. Den er lavet til børn og unge som dig, der har brug for at snakke med nogle om de alkoholproblemer, som man oplever, der er derhjemme. Måske kunne du have glæde af at kigge på den? Der findes der også en rådgivning, man kan henvende sig til.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en rådgiver fra Børns Vilkår. Her er du stadig helt anonym, men kan få fortalt lidt mere om, hvad det særligt gør ved dig, at din far drikker. Rådgiverne der sidder ved telefonerne, snakker med mange andre børn og unge, der går med den samme bekymring som dig, men som altid vil opleves individuelt, afhængig af, hvor man selv er i sit liv.
Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat