Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Akut problem!

Hej BB!

Jeg er en pige på 12 år, og har problemer med min far.

Vi har længe været ”uvenner”. Jeg elsker ham højt og jeg vil selvfølgelig aldrig gør ham fortræd eller noget.

Det hele startede da vi kom hjem fra nytårs-festen. Vi skændtes og han rev i mit hår hvilket jeg blev sur over, og gik min vej alene.

Da vi kom hjem begyndte min mor og far at skændes som aldrig før. Min far kastede med møbler og slukkede for strømmen. Til sidst endte jeg med at ringe til Politiet. Politiet kom og det hele blev stille.

Han siger så altid hvis jeg nu vil f.eks. spise sushi eller noget, så siger han bare ”Det fortjener du ikke efter at du har ringet til Politiet.”, og jeg begynder hele tiden at græde, og jeg tænker hele tiden på det.

Jeg prøvede at begå selvmord hvilket mislykkes mig, fordi det sneede og jeg skærede i mig selv i en skov, jeg bor tæt på. Jeg har arene, og jeg kunne tænke mig at vise dem til min far og mor og fortælle dem at jeg kan ikke mere.

Jeg er for stresset, jeg ryster over det hele, og er meget urolig. I et ord er mit live bare noget lort.

Men jeg giver stadig ikke op, og jeg prøver at finde lyset, selvom jeg har gået igennem så meget, for jeg kan!

Undskyld for den lange lange besked. Men jeg er i en virkelig lorte situation.

Jeg har fortalt at jeg prøvede at begå selvmord til en veninde, og hun sagde at jeg ikke skal gøre det, fordi jeg skal leve mit liv videre, og jeg kan finde et godt vej igen!

PS: Jeg har prøvet at skrive til jer før men i svarede slet ikke, hvilket jeg blev ret sur over, fordi i svarer til alle mulige dumme ”testsz” og så noget.

Håber i svarer denne gang.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tusind tak for dit brev og tusind tak for, at du giver os en chance mere. Jeg er ked af, at du har skrevet før uden at få svar og jeg kan godt forstå, at du er blevet skuffet over det. Derfor synes jeg også det er ekstra flot, at du faktisk prøver igen.

Du skal ikke undskylde den lange besked. Tværtimod så er dit brev med dine gode forklaringer med til at give mig et rigtig godt billede af, hvad det er for en situation, du er havnet i. Måske kan det også være med til, at jeg kan give dig nogle bedre råd, end hvis du ikke havde skrevet så meget. Så tak for det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du virker til at være en meget meget stærk pige. Du skriver, at du stadig elsker din far og ikke vil gøre ham fortræd. Du skriver også, at du ikke giver op og at du prøver at finde lyset. Det fortæller mig, at du har en kæmpe styrke, som jeg tænker, kan være en stor støtte for dig.

Jeg vil også gerne fremhæve en anden rigtig god egenskab og værdi hos dig – du tager ansvar. Da du ringede til politiet, tog du ansvar, fordi din far reagerede meget voldsomt. Når du ønsker, at du kan vise dine ar for din mor og far, så de kan se, hvor skidt du har det, tager du ansvar for dig selv.

Jeg ved ikke, om du ser dig selv som en, der er stærk og tager ansvar, men du kunne måske overveje, om du kan finde andre eksempler på det? Når man har det svært, kan man nogle gange komme til at tænke på sig selv, som en der ikke dur til noget som helst. Har du det mon sådan? Du har mange gode sider, og det tænker jeg, du på den måde kan vise dig selv.

Du fortæller også, at din veninde siger til dig, at du godt kan finde en god vej igen, så hun må også kunne se nogle stærke sider ved dig. Måske kan du også prøve at tale med hende om det?

Jeg vil gerne prøve at give dig nogle ideer til, hvad du måske kan gøre, så din situation kan blive anderledes. Så må du jo selv finde ud af, om du kan bruge ideerne til noget.

Jeg tænker på, at det lyder som om, din far har brug for at få en forklaring på, hvorfor du ringede til politiet. Når han bliver ved med at tale om, at du har ringet til politiet og at du derfor ikke fortjener forskellige ting, så får jeg den tanke, at han måske ikke har forstået, hvad det var, der fik dig til at ringe til politiet. Du skriver ikke, hvorfor du ringede til politiet, men jeg kan forestille mig, at det var fordi du blev bange og ikke vidste, hvad der ville ske, da din far begyndte at smide med møblerne. Mon det er rigtigt? Det kan også være, at der er en helt anden forklaring på, hvorfor du gjorde det?

Jeg tænker på, hvordan forholdet til din mor er? Ud fra dit brev får jeg det indtryk, at det er din far, du har det særligt svært med. Mon det er rigtigt? Jeg tænker på, om din mor kan være en hjælp til, at du kan fortælle din far, hvad det var, der fik dig til at ringe til politiet? Kan du mon tale med din mor om, hvordan du kan få fortalt det til din far? Jeg tænker, at det skal være på en måde, hvor han giver dig mulighed for at fortælle... Derfor vil det måske være en idé, hvis I på forhånd aftaler, hvornår I kan tale sammen, så du ved, at der er tid til det og mulighed for det. Nogle gange kan det også virke mere alvorligt, når man siger til sin far eller mor: Far, der er noget jeg gerne vil snakke med dig om. Hvornår kan vi gøre det? Måske ville det være en hjælp, hvis din mor også var med til den snak?

Du fortæller, at du græder, når din far siger, at du fx ikke fortjener sushi, fordi du ringede til politiet. Du fortæller også, at du gerne ville vise din mor og far dine ar, så de bliver klar over, at du ikke kan mere. Jeg tænker, at du faktisk viser tillid til dine forældre, når du ønsker at fortælle og vise dem, hvordan du har det. Det er jeg meget imponeret over at du kan, samtidig med at du har det svært med den måde, din far reagerer på.

Jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvad det er der gør, at du endnu ikke har vist dem dine ar og har fortalt dem, hvordan du er påvirket af dét, der skete nytårsaften? Kan det mon være fordi, du ikke ved, hvordan de vil reagere? Er du mon usikker på, om din far vil skælde endnu mere ud? Jeg tænker, at dit ønske om at vise dine forældre dine ar er rigtig godt. Jeg tænker på, om der mon er nogle voksne i jeres familie, som kan hjælpe dig med at få det fortalt til dine forældre? Har du måske en moster, faster, onkel, mormor eller farmor, som kan hjælpe dig? Eller en større søster eller bror? Det kan også være, at dine forældre har nogle venner, som du taler godt med og som måske kunne hjælpe dig? Kunne det mon være en mulighed?

I brevet beskriver du, at du er stresset, ryster over det hele og er urolig. Er det også i skolen, du har det sådan? Jeg tænker på, om der mon er nogle, der har lagt mærke til det? Måske har en lærer eller en sportstræner eller andre voksne lagt mærke til det? Selv om der ikke er nogen, der har lagt mærke til det, kunne du måske tale med en voksen om, hvordan din krop reagerer? Måske har du en lærer, som du har tillid til? Det kan også være, at det kunne være en støtte at tale med en sundhedsplejerske om det? De kender jo til, hvordan ens krop kan reagere, når vi er stresset eller på anden måde har det svært. Hvis du ikke ved, hvornår der er en sundhedsplejerske på skolen, kan du spørge på skolens kontor.

Jeg har nu givet dig nogle ideer til, hvordan du kan få fortalt til nogle voksne, hvordan du har det. Nogle gange er det rigtig svært at finde ud af, hvordan man kan få sådan en snak i gang. Hvis du tænker, at det kunne være en hjælp for dig, kan du ringe til BørneTelefonen på 116111 og få nogle præcise ideer til, hvordan du kan gøre det. Hvis du har lyst, kan du læse dit brev og måske svaret højt. På BørneTelefonen kan du også være anonym.

Jeg håber virkelig, at du får talt med din mor og far, så de kan forstå, hvordan du har det og kan hjælpe dig med at få det bedre.

De kærligste tanker og kram fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat