Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Adoption

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt høre, at du ikke trives derhjemme, og jeg kan godt forstå, at du ønsker at have en familie, hvor det er rart at være.

Fordi du ikke er myndig (18 år), bestemmer du ikke selv, hvor du må bo. Hvis du skal bo hos en anden familie, kræver det, at dine forældre siger ja til det.

Jeg kommer dog til at tænke på, om dine forældre eller nogen andre voksne ved, hvordan du har det? Måske kunne din familie også blive en god familie, hvis den fik lidt hjælp.

Hjælp til din familie og dig kan komme mange steder fra. En mulighed er at tale med en fra kommunen om, hvad der kan lade sig gøre for dig og din familie. Det kan måske godt virke lidt svært, og hvis du ikke har mod på at gøre det alene, kan du faktisk få en person med fra BørneTelefonen. Det er en voksen, der har en uddannelse som socialrådgiver og kender børns rettigheder. Vi kalder de personer, der tager ud og hjælper børn, for bisiddere. De kan være rigtig gode at tale med i forhold til, hvad der kan lade sig gøre for dig og din familie. De tager gerne med til møder og hjælper dig med at fortælle dig om dine rettigheder og muligheder. Du kan læse mere om det her: Bisidder fra BørneTelefonen. Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og høre mere om det, inden du beslutter dig.

Du fortjener at have det godt i din familie, og jeg tænker, at du har taget det første skridt ved at skrive dette brev. Jeg kan ikke læse ud af dit brev, om der er sket noget i din familie, der har påvirket den på en dårlig måde? Måske kan den rette hjælp gøre din familie til et rart sted igen.

Ellers kommer jeg til at tænke på, om du kunne tænke dig at komme på efterskole eller noget andet, der kunne give dig noget luft? Du lyder som en fornuftig pige, der godt kan mærke, hvad du har brug for. Det er en god evne at have, når du skal tale med dine forældre, kommunen eller en bisidder.

En idé kunne måske være, at du skriver ned, hvad der skulle være anderledes i din familie, for at den vil være rar at være i. Hvad er vigtigt for dig? Et par eksempler kunne være, at du ikke kan lide at blive skældt ud, at du gerne ville være med til at bestemme, hvornår du skal i seng, og hvornår du skal have venner på besøg. Det er ikke altid, at det kan blive helt som man ønsker, men det kan betyde alverden at få lov at få indflydelse på ens eget liv. Måske ville det kunne ændre din følelse i forhold til din familie?

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat