Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ADHD

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er godt, at du skriver brev om din situation og godt, at du beder om hjælp. Alle børn har ret til at have det godt og til at føle sig trygge i deres familie. Sådan er det ikke lige nu for dig.

Du skriver, at du fik diagnosen ADHD for nylig. Når man får sådan en diagnose, har alle brug for at snakke det igennem med deres nærmeste. Det har du også haft. Men du oplever, at din familie ikke helt har interesseret sig for at tale med dig om det. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig overset og skuffet.

Måske er forklaringen, at dine forældre ikke har så meget overskud lige nu. Begge dine forældre er syge, og din lillesøster er også syg. Din storesøster lever sit eget liv, og der bliver slet ikke overskud til, at du får den gode opmærksomhed, som du har brug for.

Det er rigtig fint, at du har prøvet at tale med dine forældre om, hvordan du har det. Det er nemlig det aller bedste, du kan gøre, når du har det svært. Desværre har det ikke hjulpet dig, og nu har du opgivet at sige noget til dem.

Jeg tænker på, om der er andre voksne, der har mere overskud til at lytte til dig. Det kunne f.eks. være en god lærer i skolen, et familiemedlem eller en venindes forældre? Nu hvor du har fået diagnosen ADHD, ville det være godt, at du og dine forældre fik en snak med din klasselærer om, hvad det betyder for dig i skolen. Hvis der skal være et møde om det, kunne du måske inden mødet snakke med din klasselærer eller en anden lærer om de problemer, du fortæller om i dit brev.

Det kan også være skolens psykolog, du kontakter og snakker med. Du kan spørge på kontoret, hvordan du kommer i kontakt med psykolgen.

Du skriver, at du gerne vil væk fra familien. Jeg tænker, at du forestiller dig en plejefamilie, et opholdssted eller lignende. Hvis en ung gerne vil væk fra sin familie, er det en sagsbehandler i kommunen, der skal snakke med familien og den unge om mulighederne. Du kan muligvis få hjælp fra en bisidder, hvis du ønsker et møde med socialforvaltningen. Men måske er det slet ikke nødvendigt. Måske er der nogle muligheder for, at du kan få det bedre ved, at der er nogen, der kan snakke med dig og dine forældre om problemerne. Sommetider kan det hjælpe, mere end man tror. 

Måske kan du have glæde af at kigge på www.tabu.dk , der er en hjælp for unge f.eks. med ADHD. Her kan du læse, hvordan du kan hjælpe dig selv, og du kan læse om andre unge med lignende problemer.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat