Acceptere eller?
Hej.
Mine forældre blev skilt i maj 2017. Årene op til skilsmissen har været voldsomme og hårde og jeg har været og er stadig mærket af det.
Jeg bor hos kun min far da jeg bare ikke kan finde ud af at være sammen med min mor. Inden mine forældre blev skilt var jeg rigtig tæt med hende og vi snakkede rigtig godt sammen, men efter skilsmissen ændrede hun sig. Hun mangler indsigt, prioriterer mærkeligt, taler kun om sig selv og har svigtet mig en del gange.
Jeg kæmper stadig med sorgen over skilsmissen men samtidig føler jeg også sorg over at have “mistet” min mor. Når jeg så er sammen med hende (det er sjældent og aldrig mere end et par timer) går jeg stort set altid derfra med tårerne løbende ned ad kinderne. Jeg ved ikke hvor jeg har hende mere, og er ikke rigtig en del af mit liv mere.
Jeg har selv prøvet at snakke med hende utallige af gange, fået min socialrådgiver til at snakke med hende. De har prøvet at hjælpe hende, men de siger at der bare er et eller andet der gør at hun ikke har den indsigt. De kan ikke hjælpe hende.
Jeg savner hende så ubeskriveligt meget og har gjort alt hvad jeg kunne komme på for at gøre et forsøg på at ændre det og hver eneste gang har det været det samme sårende resultat der har skuffet mig.
Hver sød ikke at komme med forslag til hvordan jeg kan være sammen med hende, for hver gang jeg ser hende eller hører der bliver talt om hende bliver jeg ked af det.
Skal jeg bare acceptere at jeg har kinda har mistet min mor eller er der noget jeg kan gøre?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.