Hej pige på 12 år
Tak for dit brev. Det kræver mod at skrive herind og bede om hjælp. Det har du gjort, og det er så sejt. Jeg vil gøre hvad jeg kan, for at hjælpe dig.
Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, at der er tre ting, som gør dig ked af det.
Den første ting er, at dine forældre hele tiden er sure på dig. Jeg kan sagtens forstå, at det er rigtig svært. Det er aldrig rart at føle, at nogle er sure på én. Slet ikke når det er ens forældre.
Jeg tænker, at det kunne være godt for dig og dine forældre, at I snakker sammen om det. Måske er dine forældre ikke klar over, at du føler, de er sure på dig. Du kunne spørge dine forældre, om I kan snakke sammen en dag. Bare jer tre. I kan måske aftale et tidspunkt, hvor din søster alligevel ikke er hjemme. Det er nemlig vigtigt, at der er ro omkring jer.
Det kan måske være en hjælp for dig at skrive dine tanker ned først. Når man skriver tankerne ned, så kan det være nemmere at huske alt det, som man gerne vil sige. Det kan også godt være, at dine forældre tager det mere seriøst, hvis du har skrevet dine tanker ned. Så ved de, at det er noget du har tænkt på længe.
BørneTelefonen har en guide til, hvordan du kan skrive et brev. Du kan finde guiden HER. Du kan f.eks. skrive ”Kære mor og far. Det handler om, at jeg føler I altid er sure på mig. For eksempel er det når I…”. Du kan enten give dem brevet når I skal snakke, eller du kan selv læse brevet op.
Den anden ting, som gør dig ked af det er, at din søster siger du har en kæreste. Det er aldrig sjovt, hvis der bliver sagt noget, som ikke passer. Måske ved din søster ikke, at du faktisk bliver ked af det, når hun siger det. Du kunne måske sige til hende, at hun skal stoppe med at sige det. Og at det faktisk gør dig ked af det. Hvis du siger det på en stille og rolig måde, så vil hun måske forstå det.
Hvis din søster ikke lytter til dig, eller hvis du synes det er svært at skulle sige det selv, så kan dine forældre måske hjælpe. Du kan spørge din mor eller far, om de vil sige til din søster, at det ikke er sjovt.
Den sidste ting, som gør dig ked af det er, at én fra din klasse er vild med dig og blinker til dig. Mon det er rigtig forstået, at det også kan gøre dig ked af det? Jeg spørger fordi, at det godt kan være en rar ting, at én er vild med dig og blinker til dig. Men det lyder som om, at det ikke er rart. Og det lyder ikke som om, at du også er vild med personen?
Når jeg læser dit brev, så ved jeg ikke hvor lang tid personen har været vild med dig og blinket til dig. Men det kan være, at du skal prøve at lade tiden gå lidt. Måske stopper personen selv med at blinke, når han/hun kan se og mærke, at du ikke gør det samme tilbage. Men det kan også være, at du skal sige til personen, at det ikke er gengældt. Du kan sige, at du ikke er vild med personen, og at du gerne bare vil være venner. Hvad tænker du mon om det?
Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116111.
Varme hilsner fra BørneTelefonen
