Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil ikke være her mere..!!

Det hele startede i børnehaven, jeg har altid været anderledes.

Folk har altid set ned på mig, gjort grin med mig.

Men det var jo altid for sjov?

Det hele begyndte at slå til i 3-4 klasse. Jeg har altid været meget klog i skolen. Så børnene blev jaloux.

Der var den her pige, hun slog mig tæskede mig rev håret af mig. Og hver dag sagde hun “du skal ikke tro du er noget” hun var konstant efter mig. Og jeg har altid tilgivet hende.

Har altid haft det dårligt og det gjorde det ikke nemmere for jeg havde en periode i 2 Klasse hvor jeg altid skulle tisse når jeg gik hjemad, og inden jeg nåede hjem havde jeg pisset i bukserne. Og døren var altid låst og min mor kom altid hjem 1 time efter. Kan huske da en af pigerne så mig stå foran min hoveddør og bare grinte af mig og råbte ” Du er jo værre end en 2 årig Man skal altså gå på toiltettet på et toilter ikke i bukserne”.

Så en dag fik jeg nok lagde mig midt ude på vejen og bare græd. Men bilerne kørte bare forbi mig.

I 1. og 2. har jeg altid haft en mave og pigerne til idræt gjorde bare grin af det og efterligende mig gjorde deres maver oppustet og grinede af mig.

4 klasse begynte drengene at slå til. Kan huske vi spillede rundbold og lige pludselig blev det hele vent på hovedet. Jeg tog bolden og ville bare være venlig og give stopperen bolden. Men han flippede ud fordi han havde sat sig for at det var ham der skulle tage bolden. Og var blevet så forskrækket at jeg løb væk og havde stadig bolden. Og der lå nogle mursten ved siden af ham. Han tog dem og kastede dem efter mig. Den ene ramte mig på hånden og den anden på kildesenen. Så jeg forstuet min kildesene.

Så flyttede jeg skole i 5 og troede det hele blev bedre for nu have jeg jo en chance. Men jeg havde været for godtroende. Pigerne begyndte at give mig navne osv. Og det hjalp ikke jeg var den første som fik mens og alle hånede mig med det og nedgjorde det. Kaldte mig den røde pige, de sagde jeg var klam og bildte folk ind jeg lugtede af mens. Fik så lav selvtillid at jeg begyndte at tro på deres ord.

I 6 klasse fik jeg face for der var jeg blevet 13 år. Så en dag bliver jeg tilføjet i en gruppe. Folk havde skrevet alle mine hemmeligheder og delt intime billeder af mig osv.

Der begyndte jeg at cutte. 7 uger inden 6 klasse sluttede opdagede en af pigerne at jeg cuttede. Kan huske hun bare tog fat i mine arme vred i dem og sagde ” 1 cut mere og du er død”. Jeg forstod hende ikke da hun sagde det så jeg cuttede videre og det spredte sig til mine lår, ankler, over og underarmen, mave og siderne på maven.

Så begyndte jeg i 7. Havde flyttet skole igen. Alle var så søde i starten indtil at jeg begyndte og skrive med en af drengene, han virkede sød nok i starten indtil han begyndte og lege med mine følelser. Så en dag sagde han om han ikke måtte se mig nøgen fordi han kunne så gode lide mig, troede på det og sendte så et spejlbillede.

Nogle dage efter modtog jeg så en besked fra en af dem som jeg var blevet rigtig gode venner med. “Fuck du bare så klam dit luderbarn” skrev hun og så sendte hun det billede som jeg havde sendt til ham. Og der bippede bare flere beskeder ind fra alle.

Blev så syg at jeg ikke kunne gå ud af sengen. Jeg så ting som ikke var der. Mine krop blødte konstant pga arrene. Til sidst gav jeg næsten op da en dreng begyndte at skrive med mig. Han var bare så dejlig. Men havde kun brug mig til at sende nudes. Han kunne slet ikke engang lide mig.

Jeg har lagt syg 1/2 år nu her i 7. klasse og folk skriver stadig.

Min krop er udsultet, men er ikke sulten.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, please hjælp mig. På forhånd tak.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Jeg er glad for, at du har skrevet til os. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dig.

Det er en alvorlig situation du befinder dig i. Jeg vil lige kort opsummere, hvad du fortæller:

Du har følt, at der er blevet set ned på dig og gjort grin med dig siden børnehaven. Du har været udsat for grov, omfattende mobning på skolerne hvor du har gået, samt digitalt (dvs. på nettet). 

Du har været udsat for decideret vold fra nogle af dine klassekammerater. Du har skåret så meget i dig selv, at du har ar på størstedelen af din krop og du skærer til en grad, hvor det bløder hele tiden.

Du er udsultet, dvs. at du sulter dig selv, tænker jeg? Du har sultet så længe at du har mistet appetitten, lyder det som. Du ser ting der ikke er der. Det lyder lidt som om, at du har hallucinationer. Dette kan skyldes at du mangler mad. Du har været væk fra skolen i et halvt år, hvilket er meget når man går i udskolingen.

Jeg forstår godt, at du har lagt dig syg. Den behandling du har fået i skolen, er ikke noget man kan udholde - og det er ikke i orden, at det får lov at ske. Du prøver, at beskytte dig selv ved at blive væk, men det er ikke er en løsning i sig selv, at være derhjemme, alene med dig selv. Din skole burde tage affære og hjælpe dig, men da det ikke er sket, kan det være nødvendigt, at du samler mod til og beder om hjælp. Første store skridt har du taget, ved at skrive herind. 

Jeg ville være blevet bekymret, hvis du bare havde skulle klare ét enkelt af de problemer, som du skriver om. Når jeg læser, at du skal klare dem alle sammen, så er jeg slet ikke i tvivl om, hvad jeg vil anbefale dig at gøre: du skal tale med en voksen fra din hverdag og fortælle om alt det, du står med, sådan at du kan få den hjælp, som du fortjener.

Hjælp til at få stoppet med at cutte, til at spise igen og til at komme tilbage i en almindelig hverdag. 

 Når jeg læser dit brev, så ser jeg en pige for mig, som har prøvet at få det bedre og som har prøvet at vise, at du har det skidt. Du skriver ikke, om der er nogen der har fået øje på det, du har forsøgt at vise. Er der mon nogen voksne, som har lagt mærke til, hvordan det er, at være dig? Ellers kan det være, at det kan være nødvendigt at du fortæller nogen om det, sådan som du gør i brevet her.

Spørgsmålet er, hvem du helst vil søge hjælp hos her og nu? 

Kan du fortælle din mor eller far om din situation? Eller er der en anden voksen, som du kommer til at tænke på – en fra din familie, en lærer eller pædagog du har snakket med før, og har tillid til? Du kan også ringe til din skole og bede om at få lov at tale med en psykolog eller vejleder på skolen. Hvis du kender din læge kan du også få en tid der, og snakke med lægen om din situation.

Hvis der ikke lige er en voksen du gerne vil søge hjælp hos, eller du mangler flere idéer til hvordan du tackler situationen, så synes jeg du skal ringe til os på 116 111. Det er anonymt, og vi vil meget gerne bare snakke med dig i første omgang – og sammen med dig finde ud af hvad der bedst kan hjælpe dig nu.

Mange kærlige tanker fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat