Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

venner

kære BB.

jeg er en pige på 12 år

jeg har et stort problemer med venner.

hver dag når jeg kommer hjem fra skole sidder jeg bare der hjemme

det er lidt som om at ingen gider tale til mig selvom at jeg prøver.

i de 12 år jeg har levet har jeg haft 3 venner, men de er alle flyttet (det skal lige siges at det var i 0 klasse, og nu går jeg i 6 klasse)

mine forælder er skilt det har de været siden 1 klasse.

alle dem som jeg nogen sinde har været sammen med er KUN gået op i min fars hus fordi at han er rig. han har også et musikrum.

hver gang at jeg har spurgt om nogle kunne lege har jeg altid fået det spørgsmål:

hvem er du hjemme hos?

hvis jeg har svaret min far så kunne de godt, men hvis jeg har svaret min mor så havde de aligevel noget som de skulle.

jeg har gået til minst 12 forskellige sporter der har aldrig været nogen.

nu er jeg så begynt til spejder der har der heller ikke været nogen (det skal lige siges at jeg stadig går til det).

jeg ved bare ikke mere hvad jeg kan gøre,jeg har næsten bare opgivet det hele.

hvad kan jeg gøre

plis hjælp mig.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det føles rigtigt svært, følelsen af ensomhed og ulykkelighed er stærke følelser. Mange unge piger kæmper med lige netop det samme som du oplever, nemlig at man føler sig ensom og alene og bange for, om fremtiden mon bliver ved på samme måde.

De fleste af os vil gerne være en del af et fællesskab, p åen eller anden måde. Vi har alle brug for at være sammen med nogen og føle, at vi betyder noget for andre og at vi har nogen at dele vores interesser med. Jeg tænker, at ingen skal acceptere at gå rundt og føle sig ensomme i lang tid. Jeg fornemmer også, at du er stærk pige, der ikke bare acceptere det, men du er blevet ved med at forsøge at finde nogen.

Du har prøvet forskellige sport og spejder, men det har ikke rigtig virker endnu, der er ikke lige kommet venskaber ud af det. Venskaber på den måde, som du tænker det. Måske ville det være en ide for dig at finde en person, som du kan ”læsse af” hos og som kan give nogle ideer til,  hvor der måske er andre unge mennesker med samme interesser som dig, i dit område, måske en voksen fra skole  eller fritidsordningen. Hvem ville mon være god til at forstå? Kan du komme i tanke om nogen?

Jeg ved ikke, om man kan snakke om dine tanker og følelser hjemme hos dig? Men kunne det være en mulighed at snakke med dine forældre om, hvordan du har det? De fleste forældre vil gerne vide, hvordan deres børn har det? Og de har måske også kunnet mærke, at du ikke er glad?

Det kunne være, at klassen som helhed har godt af at få en snak om, hvordan det er at gå i jeres klasse... Du kunne jo sige eller skrive det til din klasselærer, om han/hun snakker om venskaber i klassen? De fleste lærere vil rigtig gerne vide, hvordan eleverne har det og hvordan fællesskabet trives? Det er lærerens opgave at sørge for at der er et godt sammenhold i klassen og at alle behandler hinanden godt.

Du kan eventuelt give læreren dette link http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/Skoletjenesten/Undervisningsmateriale/mobning.aspx#.VlloVSj9roi  Her kan man finde gode trivselsøvelser, som læreren kan lave med hele klassen.

En anden ide kunne være at sige det højt, altså at du føler dig ensom. Måske kunne du fortælle din lærer, hvordan du har det og eventuelt vise ham/hende dette brev?

Måske kan du, sammen med læreren forberede en fremlæggelse om ensomhed. 
For de fleste, vil det være vildt grænseoverskridende, for hvad vil alle de andre tænke om en.... men hvad kan der ske? Jeg tænker, nej jeg ved, at der helt sikkert sidder andre i klassen, der også føler sig ensomme. Måske vil det være et super godt emne der kan hjælpe mange, hvad tænker du om det?  - Måske vil det være en ide at hele klassen arbejder med ensomhed?

Hvis du kan genkende det, vil jeg sige til dig, at det er en styrke og ikke en svaghed at turde vise sin sårbarhed. Så hvis du tør begynde at fortælle om ensomhed eller at du savner venner, som du har gjort i brevet, vil du formentlig opleve, at du føler dig stærkere og på vej væk fra ensomheden. Men det kræver MOD! Det tænker jeg faktisk, du har....for det er også mod du bruger, når du begynder til en ny sport og vil nye venner. 

Jeg kan godt forstå, du synes det er irreterende, at kammeraterne spørger, om du skal være hos mor eller far. Det bør jo være det vigtigste, at man er sammen og ikke fordi, der er et musikrum. Måske kan du fortælle din far, at dine venner synes at hans musikrum er rigtig interessant, men at du tror, at vennerne kun vil være sammen med dig, når du er  hos ham. Måske kan han give dig nogle ideer til, hvad du kan lave på dit værelse med vennerne, uanset om du er hos mor eller far. Måske holde pyjamas party for pigerne i klassen eller en film aften. Hvad tænker du om det?

Det kan også være en ide, at du skriver ned, hvem du ser som en god ven. Det kan være i klassen, til spejder, i familien (kusiner/fætre), naboer, fritidsordningen - måske finder du frem til en pige eller dreng, der lige er den ven, som du allerhelst vil være ven med. Det kan også være, at du kan skrive ned, hvad du synes, der er vigtigst i venskaber, så du ved det.

Jeg tror, at der går en og savner dig som sin ven - og måske venter på, at du spørger hende "skal vi være venner?"...

Du er selvfølgelig meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 116111, hvis du gerne vil snakke noget mere og eventuelt få nogle andre tanker og ideer.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat