Kære du
Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det føles rigtigt svært, følelsen af ensomhed og ulykkelighed er stærke følelser. Mange unge piger kæmper med lige netop det samme som du oplever, nemlig at man føler sig ensom og alene og bange for, om fremtiden mon bliver ved på samme måde.
De fleste af os vil gerne være en del af et fællesskab, p åen eller anden måde. Vi har alle brug for at være sammen med nogen og føle, at vi betyder noget for andre og at vi har nogen at dele vores interesser med. Jeg tænker, at ingen skal acceptere at gå rundt og føle sig ensomme i lang tid. Jeg fornemmer også, at du er stærk pige, der ikke bare acceptere det, men du er blevet ved med at forsøge at finde nogen.
Du har prøvet forskellige sport og spejder, men det har ikke rigtig virker endnu, der er ikke lige kommet venskaber ud af det. Venskaber på den måde, som du tænker det. Måske ville det være en ide for dig at finde en person, som du kan ”læsse af” hos og som kan give nogle ideer til, hvor der måske er andre unge mennesker med samme interesser som dig, i dit område, måske en voksen fra skole eller fritidsordningen. Hvem ville mon være god til at forstå? Kan du komme i tanke om nogen?
Jeg ved ikke, om man kan snakke om dine tanker og følelser hjemme hos dig? Men kunne det være en mulighed at snakke med dine forældre om, hvordan du har det? De fleste forældre vil gerne vide, hvordan deres børn har det? Og de har måske også kunnet mærke, at du ikke er glad?
Det kunne være, at klassen som helhed har godt af at få en snak om, hvordan det er at gå i jeres klasse... Du kunne jo sige eller skrive det til din klasselærer, om han/hun snakker om venskaber i klassen? De fleste lærere vil rigtig gerne vide, hvordan eleverne har det og hvordan fællesskabet trives? Det er lærerens opgave at sørge for at der er et godt sammenhold i klassen og at alle behandler hinanden godt.
Du kan eventuelt give læreren dette link http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/Skoletjenesten/Undervisningsmateriale/mobning.aspx#.VlloVSj9roi Her kan man finde gode trivselsøvelser, som læreren kan lave med hele klassen.
En anden ide kunne være at sige det højt, altså at du føler dig ensom. Måske kunne du fortælle din lærer, hvordan du har det og eventuelt vise ham/hende dette brev?
Måske kan du, sammen med læreren forberede en fremlæggelse om ensomhed.
For de fleste, vil det være vildt grænseoverskridende, for hvad vil alle de andre tænke om en.... men hvad kan der ske? Jeg tænker, nej jeg ved, at der helt sikkert sidder andre i klassen, der også føler sig ensomme. Måske vil det være et super godt emne der kan hjælpe mange, hvad tænker du om det? - Måske vil det være en ide at hele klassen arbejder med ensomhed?
Hvis du kan genkende det, vil jeg sige til dig, at det er en styrke og ikke en svaghed at turde vise sin sårbarhed. Så hvis du tør begynde at fortælle om ensomhed eller at du savner venner, som du har gjort i brevet, vil du formentlig opleve, at du føler dig stærkere og på vej væk fra ensomheden. Men det kræver MOD! Det tænker jeg faktisk, du har....for det er også mod du bruger, når du begynder til en ny sport og vil nye venner.
Jeg kan godt forstå, du synes det er irreterende, at kammeraterne spørger, om du skal være hos mor eller far. Det bør jo være det vigtigste, at man er sammen og ikke fordi, der er et musikrum. Måske kan du fortælle din far, at dine venner synes at hans musikrum er rigtig interessant, men at du tror, at vennerne kun vil være sammen med dig, når du er hos ham. Måske kan han give dig nogle ideer til, hvad du kan lave på dit værelse med vennerne, uanset om du er hos mor eller far. Måske holde pyjamas party for pigerne i klassen eller en film aften. Hvad tænker du om det?
Det kan også være en ide, at du skriver ned, hvem du ser som en god ven. Det kan være i klassen, til spejder, i familien (kusiner/fætre), naboer, fritidsordningen - måske finder du frem til en pige eller dreng, der lige er den ven, som du allerhelst vil være ven med. Det kan også være, at du kan skrive ned, hvad du synes, der er vigtigst i venskaber, så du ved det.
Jeg tror, at der går en og savner dig som sin ven - og måske venter på, at du spørger hende "skal vi være venner?"...
Du er selvfølgelig meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 116111, hvis du gerne vil snakke noget mere og eventuelt få nogle andre tanker og ideer.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
