Kære dreng
Wow, det er sejt af dig at skrive herind. Det kan være ret svært og hårdt at skulle nå frem til, at man faktisk føler sig ensom og skulle tage i skole med håbet om, at man vil komme i snak med nogen af de populære. Tak for dit brev - det er stærkt.
Du skriver, at du nogle gange tænker, om du skulle slutte det hele her. Det synes jeg bestemt ikke du skal. Livet ændrer sig, og det kan blive bedre - ligesom du før har oplevet. Der kan være perioder, som er hårde, men det kan godt blive anderledes. I sådanne perioder er det vigtigt at få talt med andre om det, så man ikke går med det selv. Ligesom da du tog et valg at skrive herind og beskrive for mig, hvordan det ser ud i dit liv for tiden, og det du ønsker skal bliver godt igen. Det kræver stor selvindsigt at skrive, og du har samtidig også klare fornemmelser for, hvad tingene handler om siden det har ændret sig. Indsigt og fornemmelser er godt evner at have, og kan være en stor styrke i skabe forandringer. Jeg håber, at brevet her kan være med til at hjælpe dig, så det bliver anderledes.
Skolen
Du skriver, at du bliver joket med, men at du ikke synes det er sjovt. Det kan for nogle være grænseoverskridende, men en mulighed er, at du taler med den lærer, du har det bedst med, omkring alt det her – både hvordan du har det og dine tanker om det sociale i klassen. Din lærer har en vigtig rolle i, hvordan stemningen er i klassen og vil også bedre kunne hjælpe dig, når han eller hun er opmærksom på, hvordan du har det - og hvordan tonen i klasse er i det hele taget. Hvordan ville det være for dig og hvem af dine lærere vil være bedst at tale med eller skrive det til på intra?
Det er super sejt af dig, at du selv har forsøgt forskellige ting for at komme tættere på dem fra din klasse. Det er ikke til at vide, hvorfor det ikke har virket med at tage kontakt til de andre fra klassen. Der kan være mange grunde til og ting der er medvirkende i, hvem der lige er de mest populære. I sådan en klasse hvor fester og alkohol er oppe, kan der være så meget attitude og mange spiller et spil, som de heller ikker synes er det fedeste. Det er faktisk meget modigt ikke bare at gøre som alle de andre, og det kan jo også betyde, at man får følelsen af ikke at være med i det spil. Jeg fornemmer, at det også er det du har blik for i din klasse, og det jeg gætter jeg på, at mange af de andre ikke kan se?!
Når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af, at du føler dig misforstået på flere punkter. Blandt andet, hvordan det bliver fortolket, at du sidder ved computeren. Når man fx sidder ved computeren, kan det give et billede af, at det er hvad man godt kan lide at lave og at det er noget du vælger til. Jeg kan sagtens forstå, at du sætter dig ved computeren, når du ikke føler, at andre kommer hen til dig. Det tror jeg faktisk, at rigtig mange ville gøre. Omvendt er der faktisk nogle der lægger mærke til dig, når det bliver kommenteret, at du er på computeren. Kunne det være, at de gerne vil dig og snakke med dig - når nu de bemærker, at du sidder ved computeren... Hvad tænker du om det?
Gad vide, hvad de andre fra klassen laver i frikvarteret og om du kunne deltage i nogle af de ting – for eksempel ved at gå over til dem, du har det bedst med i klassen? En overvejelse kunne gå på, hvad de andre plejer at tale om – og er der en måde, du kan komme med ind i snakken? Det er ikke altid man behøver at være den der siger en masse, men man kan nikke og smile med, når og hvis nogen siger noget man er enig i eller synes er sjovt. Mon det kunne være et skridt i den vej, du kunne tage?
Efter skole
En mulighed er, at du starter til en fritidsinteresse - det kan jo være alle mulige ting, man kan gå til og være interesseret i. På den måde har du noget at lave efter skole, som du kan lide og du kan få nye venner. Ofte er en fritidsinteresse et godt sted at lære andre at kende, fordi man er sammen om en bestemt aktivitet. Nogle gange kan det også være rart at have nogle venner, som man ikke nødvendigvis går i klasse med og hvor man kan være en anden end den man er i skolen. Det kan også være, at det gør det lettere at komme i snak med de andre fra klassen. Hvis du skulle starte til noget i fritiden, hvad skulle det så være?
En hjælp kan muligvis være, at du taler med dine forældre om, hvordan du faktisk har det, at du nogle gange har overvejet om det hele skulle slutte og at du, som du skriver, ligger og glor op i loftet. Det kan være, at de har nogle gode ideer til, hvad der kan gøres samtidig med, at de kan støtte dig. Det kan nemlig være rart at komme ud med sine tanker fremfor at gå med dem selv. Hvornår ville være et godt tidspunkt at tale med dine forældre på?
Har du mon jævnaldrende eller ældre søskende, eller måske fætre eller andre i familien, du tænker vil være gode at snakke med? Det kan være, at de har oplevet noget lignende eller at de kender til din klasse og derfor vil kunne hjælpe dig med, hvad der kan gøres. Ville det give mening og være en mulighed for dig?
Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111 for at tale videre om det, og du vil være anonym, når du ringer ind. Så kan vi snakke mere direkte.
Det er så modigt, at du skriver herind om det. Selvom man i perioder kan have det svært med de andre fra klassen – også når piger og fester fylder mere og mere – og man skal finde nye pladser i venskaber og fællesskaber, så kan det godt blive anderledes. Det gælder samtidig også om at være tro mod sig selv og ikke gøre ting, som man ikke har lyst til.
De bedste tanker til dig
