Brev

Ved ikke helt hvad jeg skal gøre…?

Hej.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal starte med, men jeg har følt mig lidt ensom her de sidste par måneder, da jeg ikke har så mange venner.

I sommerferien havde jeg to meget gode drengevenner som jeg skypede med hver dag. Jeg har mistet kontakten til den ene, og den anden snakker jeg ikke så meget med længere (han går i min klasse).

Det gør mig lidt ked af det, da de var mine bedste venner, og jeg føler lidt, at jeg har mistet dem.

Pigerne i min klasse er meget interesseret i drenge, men kun på kæreste-måden, og jeg synes at de kan være ret irriterende. (De synes jeg er lidt underlig fordi jeg godt kan lide computerspil, bøger og rockmusik).

Jeg har været meget oppe at skændes med dem over Skype her på det sidste, og de har kaldt mig en idiot, og har bedt mig om at skride ud af deres liv. Jeg har ikke kaldt dem noget grimt, men har kun forsvaret mig selv.

I skolen opfører de sig, som om intet er sket. De siger at mine venner ikke er ægte (jeg har godt nok opfundet en selv…) men de andre er ægte. Jeg snakker ikke så meget med mine bedste venner, da de har bedre venner end mig.

Pigerne spørger mig hele tiden, om jeg kan lide ham, jeg går i klasse med, og jeg har bare svaret nej uden rigtigt at vide det. Jeg tror bare at det er på venne-måden. Jeg snakker ikke med nogen i skolen, og arbejder heller aldrig sammen med nogen.

Pigerne fra min klasse har haft mange kærester og kys og kram, og jeg har aldrig kysset nogen, krammet en dreng, eller haft en kæreste. Jeg føler mig sådan lidt ensom, da de hver eftermiddag er sammen med drenge, mens jeg sidder hjemme og hører høj rockmusik.

For at gøre det hele meget bedre, skal vi alle sammen starte på en ny skole næste år, da vores gamle er en “fødeskole” hvor man kun går op til 7. klasse. Vi bliver splittet op på nye linjer, og jeg kender kun to i min nye klasse, og det er nogen af dem jeg har været oppe at skændes med. Jeg kender ikke nogen på skolen, kan ikke finde rundt, og det hele er bare nyt.

Jeg er lidt bange for, at de er ligesom pigerne fra min gamle klasse. Jeg er bange for, at jeg bliver kaldt en nørd endnu mere derinde. Bare fordi jeg kan lide at læse, ser mange “nørdede youtubere” og kan lide rock. Jeg ved ikke, om der er noget galt med mig.

(Mine forældre er skilt, og jeg bor hos min mor). Jeg synes, at min far er irriterende, for han kalder mig asocial, stille og sådan noget. Han har en ny kone, og to nye børn, og går meget op i sit job. Jeg føler at han ikke helt gider mig. Fra at være hos ham i sommerferien i to og en halv uge, skal jeg kun være der i en uge i år, for han skal på ferie med hans kone, venner og børn.

Jeg er også irriteret på min mor, og jeg vil bare være alene. Hun forstår mig ikke helt. Jeg ved ikke, om det er dårligt, at jeg skubber hende væk.

Jeg ville bare gerne have nogen venner og måske en kæreste.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev. Det er ikke altid nemt at vide, hvor man skal starte og slutte. Nogle gange kan det føles som om, alting er viklet ind i hinanden. Kender du mon den følelse? Jeg tænker, at dit brev på en meget fin måde beskriver, hvad du oplever, og hvilke tanker du gør dig. I mit svar vil jeg give dig nogle ideer, som du måske kan bruge. Og jeg vil prøve at vikle tingene lidt ud fra hinanden.

Ensomhed er en rigtig svær følelse, når den kommer. Og det gør den ofte, når vi føler, at vi ikke har venner, eller ikke føler os som en del af et eller flere fællesskaber. Du skriver, at du ikke snakker med nogen i skolen og at du ikke arbejder sammen med nogen. Du har en del af ansvaret for at blive en del af et fællesskab, men det er ikke dit ansvar alene. Lærerne skal fx hjælpe til med, at du bliver en del af klassens sociale og faglige liv. Hvordan er det, når I skal arbejde sammen i klassen? Hjælper lærerne jer fx med at finde makkere, eller skal I selv gøre det? Det kan måske også være sådan, at lærerne sætter jer sammen, men at det er svært for dig at indgå i samarbejdet? Er det noget, du kan genkende?

Jeg bliver nysgerrig efter, om lærerne ved, hvordan du har det? Har du talt med dem om det? Oplever de, at du ikke taler med nogen og ikke arbejder sammen med de andre? Er der nogen, der fx har spurgt til, hvorfor du arbejder alene - altså har bemærket det? Kunne det være en idé for dig, at du fik en snak med en af dine lærere? Hvis du vælger det, så tænker jeg, at du skal gå til en lærer, som du har tillid til. Måske er det din klasselærer, men det kan også være en helt anden lærer. I princippet kan det også være en lærer, som du har haft i de mindre klasser. Det vigtigste er, at du får sagt det højt, og at I sammen kan finde nogle løsninger på det - her tænker jeg også, at din mor kan være en god hjælp. Måske kan du også skrive om det på intra, eller din mor?

Kender du AKT-lærere og ved du, om I har sådan nogle på jeres skole? På nogle skoler hedder det inklusionsvejledere eller inklusionslærere. De lærere er gode til at tale med børn og unge om, hvordan man bliver en del af et fællesskab. De kan også arbejde med hele klassen, for det at nogen ikke føler sig som en del af fællesskabet handler om de måder man er sammen i klassen. En AKT lærer, kan altså støtte at fællesskabet bliver for alle. Hvis du ikke ved, om de lærere er på din skole, så kan du spørge en af dine lærere, du kan spørge på kontoret, eller du kan kigge på din skoles hjemmeside.

Du fortæller, at du har skændtes med pigerne over Skype. Det lyder som om, det er gået helt galt for jer og at de har været rigtig grove. Ofte hjælper det at tale om tingene, men Skype er en ikkr det bedste sted at gøre det. Selv om I kan se hinanden, så får I ikke hele hinandens kropssprog med. Det er et problem, fordi kropssproget hjælper til med, at vi kan se, hvordan det vi siger, påvirker den anden. Jeg får det indtryk, at I har brug for en voksen til at styre og guide jeres samtaler med hinanden, så I kan få talt om konflikterne på en måde, der giver jer forståelse for hinanden. Jeg tænker, at det vil være en støtte for dig, at du undgår at Skype med pigerne. På den måde passer du på dig selv og du gør dit til, at konflikterne ikke bliver optrappet. Kan det mon være en hjælp for dig?

Jeg kan forstå på dit brev, at du overvejer, om der er noget galt med dig, fordi du kan lide at læse, kan lide noget andet musik end de andre og ser mange "nørdede youtubere". Jeg ved, at der er mange, der får den samme tanke som dig, når de føler, at de har interesser, som andre ikke har. Der er på ingen måde noget galt med dig. Der er mange piger og drenge, der har de samme interesser som dig, du har nok bare ikke fundet dem. Måske er der nogen i den nye klasse, eller andre steder som ikke er i din klasse eller skolen.

Jeg bliver nysgerrig efter, om du har en fritidsinteresse? Fritidsinteresser kan skabe gode venskaber, fordi man har en fælles interesse. Kunne det mon være noget for dig? På nogle biblioteker har de bogklubber. Her læser alle den samme bog og så mødes man for at tale om bogen. Hvad med musikken? Spiller du selv et instrument? Hvis ikke, så kunne det måske være en idé? På ungdomsskolen  og musiksskoler er der tit forskellige muligheder. Det kan du jo overveje.

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, hvordan det skal gå i den nye skole og klasse. Især når de to eneste du kender er nogen, som du har skændtes med. Samtidig med den bekymring, så kan den nye skole også være med til at give dig nye muligheder. Når du lærer nye klassekammerater at kende, vil du sikkert også få andre nye venner. Det kan fx være, at dine nye klassekammerater har nogle andre venner, som du også lærer at kende og bliver venner med. På den måde kan du bruge skoleskiftet som en mulighed for at få nye venner og måske en kæreste.

Det lyder som om, den nye skole er vant til at modtage nye elever i 7. klasse. Er det mon rigtigt? Når I bliver splittet op, så er det sikkert fordi, de har erfaring for, at det fungerer bedst, når I bliver blandet med elever fra fødeskolen og den anden skole. Jeg forestiller mig også, at lærerne er vant til at "ryste" de nye klasser sammen, så I kommer til at fungere godt sammen. Jeg får den tanke, at du måske ville være mindre bekymret for skoleskiftet, hvis du ved, hvordan lærerne tager højde for, at I skal lære nogle nye kammerater og en ny skole at kende. Kan det mon hjælpe dig? Du kan måske tale med dine nuværende lærere om, at du har brug for at vide hvordan de sker på den nye skole. Jeg er helt sikker på, at du ikke er den eneste, der har det på den måde. Der er helt sikkert også andre, der føler sig usikre på at skulle skifte skole og klasse - også de, der virker total cool.

Kunne det være en hjælp for dig, hvis du inden det nye skoleår begynder har lært nogle af de andre fra den nye klasse bedre at kende? Lærerne kan måske hjælpe med, at I kan få kontakt til hinanden. Du kunne måske lave nogle aftaler med nogle af de andre i løbet af sommerferien? Det kan være, at det kan være med til at give dig mod på at begynde i en ny skole.

Hvis man er ked af det, så kan man have behov for at være alene. Det er en helt naturlig reaktion. Nogle gange kan det være godt, fordi det kan give mere energi og man ligesom kan tanke op. Andre gange kan det være med til, at tankerne bliver endnu mere tunge og man kommer til at føle sig endnu mere ensom. Derfor skal man indimellem presse sig selv til at komme ud af de tunge tanker og her kan det hjælpe at knytte sig tættere til andre frem for at skubbe dem længere væk. Kan du mærke, hvad der virker bedst for dig? Du skriver, at du ikke ved, om det er dårligt, at du skubber din mor væk. Det er svært at svare på, men jeg tænker på, at din mor måske nok kan være en stor hjælp for dig. Måske kender hun det fra sig selv, at søge sig selv, når ting er svære og bagefter være klar til at snakke?

Du skriver også, at du føler, hun ikke forstår dig. Nogle gange kræver det særlig god tid til snak, hvis man skal lære at forstå en anden. Jeg bliver nysgerrig efter, om din mor ved, hvordan du har det i din nuværende klasse og hvilke tanker du har om den nye skole og klasse? Hvordan ville det være, hvis du fik mulighed for at tale med din mor? Du kunne sige til hende, at du har brug for at tale med hende og at du godt kunne tænke dig, at I satte jer sammen på et tidspunkt, hvor I havde god tid.  - eller gå en lang tur sammen, hvor i snakker om det du har brug for. På den måde kan du være med til at sørge for, at snakken ikke skal foregå midt i noget, hvor hun ikke rigtig har tid. Der skal være tilpas god tid til snakken, så der er god tid til, at hun kan forstå dig. 

Det kan være svært at tage hul på sådan en snak. Dit brev er sådan et fint brev, fordi det meget præcist beskriver dine tanker og bekymringer. Har du lyst til at vise hende brevet? Det kunne måske blive et godt udgangspunkt for en god snak. Måske står der noget i brevet, som du ikke har lyst til, at hun skal læse. Det kan du jo så tage ud. Du kan også overveje at lade hende læse svaret. Det kan du også slette i, så der kun står de ting, som du synes, hun skal vide. Selv om I får en god snak, så kan det være, at din mor har brug for at få nogle ideer til, hvordan hun kan hjælpe dig. Din mor er velkommen til at ringe til vores Forældretelefon på 35555557.

Du har skrevet om flere ting i dit brev. Jeg har valgt at svare dig på det om ensomheden og om din nye skole. Jeg har valgt de to ting ud, fordi jeg tænker, at det er vigtigt, at du koncentrerer dig om, hvordan du kan ændre på nogle af tingene og ikke det hele på samme tid. Hvis du tænker, at du også nu har brug for at få ideer til forholdet til din far og det med kærester, så er du altid meget velkommen til enten at skrive igen eller ringe/sms'e til os på 116111.

Jeg håber, at svaret har givet dig nogle ideer til, hvad du selv kan gøre for at ændre på situationen og hvem der kan hjælpe dig med det. Jeg håber, at du kan vende tankerne om den nye skole, så du kan se det som en mulighed for at få venner og blive en del af fællesskabet. Jeg tænker, at du har mange gode interesser, som andre kan få glæde af at dele sammen med dig og på den måde, kan du blive en rigtig betydningsfuld ven for andre.

Mange tanker og knus fra BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat