Umuligt barn

Kære 17-årige pige

Tak for dit brev. Hvor var det godt, at du trodsede din tanke om, at det måske var en dårlig ide at skrive til os. For det er SÅ godt, at du har skrevet – du fortjener hjælp, og vi vil meget gerne hjælpe dig. Derfor håber jeg, at jeg kan leve op til dine smukke, rosende ord om BørneTelefonen – tusind tak for dem.

Du skriver at ”alt kommer til mig nu…” Der rammer du plet, tror jeg. Du er i fuld gang med at anerkende dig selv – for første gang – med alt hvad det indebærer. Og det kan gøre virkelig ondt at se mange års smerte i øjnene.

I mine øjne er du en utrolig modig og klog person. Du er kun 17 år, og du er alligevel i stand til at formulere dig så stærkt og ærligt. Det er så sejt og godt gået. Du sidder alene med din gråd, din cutting og dine ulykkelige tanker - og alligevel kan du analysere din egen situation: Du ved, at det er på grund af din opvækst med en voldelig far, at du har lært at ignorere dig selv og i stedet vise omverdenen den smilende pige.

Det må være svært at skrive, som du gør: ”Jeg er knust, jeg er ensom, jeg er, cutter, jeg er ulykkelig. ”. Men som jeg ser det, er det et klart tegn på, at du på trods af alting er et sted i dit liv, hvor du har energi og overskud til at se dig selv i øjnene og skabe nogle ændringer for dig selv.

Jeg bemærker, at du fortæller, at du græder ukontrollabelt. Det er en virkelig god ting! Når vi græder, frigøres der beroligende stoffer i hjernen. Man kunne sige, at gråden er en måde, hvorpå kroppen heler sindet ved at mindske stress og spændinger. Cutting kan gøre lidt det samme, men der følger bare tit skam, dårlig samvittighed og problemforværring med.

Du spørger, hvad du kan gøre. Hvis du har læst mange brevkassesvar, så ved du nok allerede, at vi på BørneTelefonen mener, at børn og unge ikke selv skal løse tunge problemer alene. Der skal en eller flere voksnes hjælp eller støtte til. 

Du fortæller selv om din fantastiske kontaktlærer. Har du overvejet at tale med ham/hende igen? Selvom du ikke længere er elev på skolen, så kender kontaktlæreren dig og har tidligere kunnet støtte dig. Det kan sagtens være, at han eller hun kunne blive en form for kontaktperson igen. Du kan derfor overveje at ringe eller skrive en SMS til ham/hende, hvor du fortæller, at du lige nu har brug for støtte fra en voksen.  

Jeg vil også opfordre dig til at tage kontakt til LMS, som er en forening mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. LMS tilbyder både anonym telefonrådgivning men har også mange støtteordninger. Du kan fx få en støtteperson, du kan mødes med jævnligt. Eller en bisidder, der kan tage med dig til fx lægen, som så kan henvise dig til psykolog. 
Læs mere her: http://www.lmsos.dk

Jeg kan ikke ud af dit brev læse om du har nogle venner. Hvis du har, så vær ikke bange for at fortælle dem om dig selv. Folk kan muligvis ikke se på dig, hvordan du har det (du er jo god til at skjule det), så hvis du savner støtte må du bede om den. Og uanset om dit selvværd er i bund lige nu, må du ikke tro, at du ikke fortjener venskaber. Du fortjener alt det bedste, også venner.

Hvis du har lyst til en snak synes jeg også du kunne ringe til os – kunne du have mod på det? Vi vil meget gerne lytte til dig, og måske kunne vi i en samtale komme mere i dybden med de ting, som du slås med.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen