Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tomhed

Jeg har haft det sådan her de seneste 2-3 år nu, det er så kun blevet værre som det er gået med tiden. Og jeg syntes det er nået til en grænse hvor jeg ikke længere nyder livet, i hvertfald ikke som jeg plejede. Det startet i 8 klasse, hvor jeg og nogle veninder havde nogle problemer med nogle andre fra skolen. De begyndte at genere os og kommentere på alt vi gjorde, det stoppet dog efter en måned sidst på året. Derefter skulle jeg starte på en efterskole.

Da jeg startet var jeg virkelig nervøs og forsøgte at overbevise mine forældre om ikke at sende mig afsted. Jeg fik to nye veninder fra min kontaktgruppe. Men jeg kunne bare ikke kommunikere med resten fra min kontaktgruppe. Jeg fik tit afvide jeg var stille og genert, og at jeg skulle snakke noget mere. Der var nogle folk specielt en der på en måde “klagede” over at man ikke kunne fører en samtale med mig. Jeg er rigtig dårlig til at snakke/fører en samtale med folk, og jeg bliver rigtig nervøs. Min lærer snakket med mig om det, at nogle fra min kontaktgruppe havde sagt at jeg var svær at snakke med, og at de følte at de skulle gøre alt arbejdet.

Jeg kan ikke rigtig handle selv, men jeg tog mig sammen til at gøre det en gang for nogle dage siden, hvilket jeg var rigtig stolt over. Jeg bliver meget nervøs når jeg skal gøre noget socialt, som at møde nye mennesker på min alder, gruppearbejde og i det hele taget når jeg skal fører en samtale med nogle jeg ikke kender særlig godt.

F.eks. Hvis jeg ikke har snakket med en person i lang tid, f.eks. en veninde, er det som om jeg skal starte helt på ny med personen, jeg skal lærer at have en samtale med dem igen/snakke med dem, jeg kan ikke være mig selv med dem længere. Jeg er ikke særlig god til at være sammen med veninder, fordi det giver en slags stress, jeg føler jeg bruger alt energi når jeg er sammen med dem. Jeg har ikke overnattet med en veninde i lang tid, egentlig bare fordi det er blevet værre, jeg føler der kommer et pres på mig når jeg skal være sammen dem, det er bare lettere at være alene. Min kusine er den eneste jeg kan overnatte med. Desværre prøver jeg tit at undgå at det bliver mere end tre dage, fordi jeg kan bare ikke holde til mere. Det sårer mig rigtig meget, fordi hun bliver virkelig trist når jeg aflyser vores aftaler, eller tager hjem tidligere. Det sårer også mig, men jeg bliver bare nødt til at gøre det for mit eget bedste. Jeg får marreridt og er ekstremt træt, jeg føler meget presset. Det har også gjort at jeg har mistet kontakt med veninder, eller at bare ikke har et så nært forhold med dem længere.

Til noget lidt andet.
Jeg er for det meste trist og føler mig nede. Jeg er meget træt, og går sent i seng. Men her på det seneste har jeg haft svært ved at falde i søvn. Jeg falder i søvn når jeg kommer fra skole, hvilket jo er normalt. Men også her på det seneste er jeg kommet hjem tidligt, men har stadig sovet til sent på aftenen. Jeg kan godt grine og være glad til tider, problemet er at jeg bare for det meste er nede og trist. Jeg føler at selvom jeg griner og glad, føler jeg bare ikke rigtig glad. Jeg føler nogen gange jeg forfalsker det overfor mig selv når jeg er glad. Jeg føler min glæde ikke er 100%, som om det kun er 50% af min glæde der ren faktisk er glæde.

Jeg føler mig tom indeni, selvom jeg overtænker alting. Jeg overtænker meget, og det er hårdt bare at gå igennem en dag med mit hoved, føler jeg. En ny dag, er endnu en dag med et presset hoved.

Jeg snakker aldrig med nogen om mine følelser, jeg holder det egentlig bare inde.

Mine forældre er skilt. Jeg har et tæt forhold med min far, men ser ham kun i weekenderne pga. hans arbejde. Jeg har det egentlig meget godt derhjemme. Jeg har haft problemer med min mor, eller ikke rigtig problemer. Det er mere meget voldsomme skænderier jeg har haft med hende. Det sker dog ikke så meget mere.

Jeg har det bare så svært med venskaber, for jeg kan bare ikke holde dem, jeg kan ikke overnatte med nogle, eller hænge ud med nogle, uden at føle mig presset. Jeg er heller ikke rigtig glad i skolen, jeg har det forfærdelig om morgenen, og om aftenen inden, fordi jeg ved hvordan jeg kommer til at føle om få timer.

Jeg har skrevet fordi jeg ikke længere føler jeg kan holde det inde, eller gå rundt med det. Jeg har det ikke godt, og jeg føler jeg burde føle mere glæde end det her.

Jeg vil bare gerne vide hvad det er der forgår, fordi jeg tør ikke at be mine forældre hjælp fordi jeg er bange for at jeg får svaret “Teenage problemer”
Fordi jeg ikke har lyst til at føle mig så nede længere, og jeg ved at hvis det er svaret jeg får tilbage, kan jeg ikke gøre noget ved det. Jeg savner at føle mig glad, at grine fordi jeg var glad og ikke bare fordi der sker noget sjovt på det tidspunkt.

Jeg plejet at blive let nervøs og de mindste ting. Det er dog blevet bedre, da jeg er blevet bedre til at tænke “hvad er det værste der kunne ske?” og forsøge at være ligeglad med hvad folk tænker. Jeg føler musikken har gjort en stor forskel for mig, det gør ting lidt lettere at leve med.

Jeg har brug for at vide hvad der forgår, og jeg håber jeg måske kan få noget af svaret her. Der er selvfølgelig meget mere jeg kunne skrive, men så bliver det vist også for langt. Jeg undskylder for det var så langt, men som sagt der var ret meget der skulle ud

Nogen forklaring på hvorfor jeg føler sådan her?
16 årig pige

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Jeg kan godt forstå, at du ikke kan bruge svaret "teenageproblemer" til noget. Det hjælper ikk rigtigt.
Man vil måske kunne sige, at de følelser, du har, ofte opstår i teenageårene. Men det betyder ikke, at man så ikke skal gøre ngoet ved det.Det skal man naturligvis. Ellers kommer det hele da til at føles meget værre og stå på i meget længere tid.
Der skal netop gøres noget ved det nu, så du kan få det bedre, og så du får mod på at komme ud af skallen.

Det lyder som om, at du måske kæmper lidt med selvværd. Og gør man dét, ja så er det svært at tro på, at man godt kan tale med andre, at man er interessant nok, at man godt kan finde på noget at sige, og at andre har lyst til at tale med én.

Selvværd kan man ikke altid bare lige selv trylle frem. Det skal man have hjælp til. Det er derfor rigtig vigtigt, at du får talt eller skrevet med nogen om det.
Det kan sagtens være dine forældre eller din kusine eller en anden. Men jeg tror også, at du kunne have glæde og gavn af at tale med en psykolog eller en coach, der er god til unge. Som kan give dig nogle redskaber, som du kan tage i brug, når du kan mærke, at du bliver usikker.
Det kan du enten tale med dine forældre eller med en lærer om, som begge vil kunne hjælpe dig med at få kontakt til din skoles psykolog eller en coach. Skriv det til din forældre eller kontaktlærer, at du gerne vil have hjælp af en som ved, hvad der er godt at gøre og kan give dig redskaber, du kan bruge. Vi skal ikke alle være ens, men det lyder til, at du også gerne vil ændre på nogle ting og få prikket lidt hul på skallen.

Du kan også kontakte BørneTelefonen og få talt med en rådgiver, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kommer videre. Det er gratis, og du er anonym.

Det er i hvert fald rigtig vigtigt, at du får talt med nogen, så du ikke skal gå med det indvendig. Det er alt for tungt at bære på den slags alene. Man kan så nemt vænne sig til ikke at tale med nogen, sådan at man bliver mere og mere nervøs for det, hvis der ikke gøres noget ved det.

Du kunne eventuelt bruge noget af det, du har skrevet i dit brev herind, når du skal tale med dine forældre. Og hvis du bliver nervøs for, om du kan få det hele sagt, så skriv det til dem i stedet. Så kan I tale sammen, når de har læst dit brev. Det kan nogle gange være en god måde at tage hul på tingene.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat