Brev

Stoler på ingen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Først vil jeg gerne skrive, at det på ingen måde er i orden, at du skal gå rundt og føle dig ensom.

Og hvor er det godt, at du skriver herind til BørneTelefonen.

Du er utrolig god til at beskrive, hvordan det er at være dig, synes jeg. Det er en meget fin evne at have.

At du føler dig ensom, kan der være mange forskellige årsager til, og det er ikke altid så vigtigt hvorfor, men måske mere vigtigt, hvordan du kan komme til at tro på dig selv, give dig selv værdi igen, og tro på at du er en pragtfuld pige.

Min tanke er, om du mon har en i dit liv, som virkelig forstår dig? En veninde eller en voksen?

Og der mon er én i din klasse, hvis mening betyder mere for dig end andres?

Mon du kan finde én person, hvis mening har betydning for dig? Det kan være en veninde eller en af dine forælder. Hvis du kan, så er mit råd til dig at få en fortrolig snak med ham eller hende. Måske kan du bruge den styrke, du allerede har vist ved at skrive herind og fortælle ham eller hende ærligt, hvordan du har det, og hvordan det føles at være dig lige nu. Hvis det er svært at finde en at tale fortrolig, kan du overveje at tale med din lærer? Eventuelt vise ham eller hende dette brev.

Hvis du ikke kan finde én, kan du altid ringe til en af vores søde rådgivere på BørneTelefonen på telefonnummer 116111. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat