Sorg og depression.

Kære pige på 15 år.

Hvor er det sørgeligt at læse om, at du har mistet din far, da du var ganske ung. Det har været en svær svær tid for dig. Og jeg kan godt forstå, at du savner ham.

Jeg bliver bekymret over, at du har følt, at der ikke er nogen, der har talt med dig om det. Det er nok rigtigt, at det er almindeligt, at andre ikke snakker med én, fordi de ikke vil gøre én ked af det. Desværre har det jo den helt modsatte virkning, for man har jo netop brug for at nogen kommer og snakker med én om alt det svære, så man kan dele det med nogen. Mon du har spurgt din mor, hvordan hun husker det - eller kunne du spørge hende?

For selvfølgelig har du brug for at snakke om din far - om alt det gode, og om hvor meget du elskede ham, men også om det svære, der især følger efter et dødsfald, når nogen tager deres eget liv. Du har tanker om, hvordan du måske kunne have forhindret ham i at tage sit liv. Du har brug for at få tale om din fars død snakket med nogen, der kan hjælpe dig til måske at forstå, hvad der skete. 

Jeg tænker dog også, at det vil være godt, at din mor alligevel ved lidt mere om, hvordan du har det. Det kan også være at du har andre i familien eller venner, du har nemmere ved at snakke med? Måske ved de slet ikke, hvor meget du tænker på din far og hvor meget du spekulerer. Du må måske fortælle dem direkte, at du har brug for at tale om sorgen og om din far.

Der er også andre, der kan hjælpe. Hos rådgivningen www.bornungesorg.dk - altså børn, unge & sorg - kan du kan ringe anonymt og snakke med unge rådgivere, som også har mistet, og derfor virkelig ved, hvad de snakker om. Man kan også chatte eller skrive et brev til deres brevkasse.

Du spørger om du mon er ved at udvikle en depression. Det kan jeg slet ikke vurdere. Men det er klart, at du er ked af det, og du sørger over tabet af din far. Jeg kan forstå, at du har været i gang med at skade dig selv, og du har prøvet at kaste op, fordi du synes, at tingene er voldsomt svære. Alle de ting fortæller mig, at du virkelig har brug for hjælp til at komme igang med at tale med nogen. Det kan sagtens være en psykolog, du har brug for at tale med. Du kan snakke eller skrive med din læge om det. Lægen kan så vurdere, hvad der er bedst at gøre.

Jeg håber virkelig, at du vil opsøge hjælpen. Du har skrevet herind, og det er virkelig godt. Nu skal du tage næste skridt og på den måde prøve at få det bedre. Og det kan blive bedre - det er jeg sikker på.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.