Kære pige på 12
Hvor er det bare godt, at du skriver til os. For de følelser, du beskriver, ved jeg, at mange kan genkende, og det er vigtigt at sige til, når man føler sig udenfor eller utryg i sin skole.
Jeg tænker på, hvad det er, der gør, at du føler dig udenfor?
Jeg ved godt, at det kan være svært at sætte ord på, hvorfor man føler på den måde. Men jeg tror det er vigtigt at tænke over. Føler du, at dine klassekammerater driller dig eller holder dig udenfor, eller ikke inviterer dig ind i fællesskaberne? Føler du måske, at du har svært ved selv at tage initiativ til at være med? Eller er det en blanding af flere ting? Det er ikke fordi, du skal give skylden til nogen, men måske kan det hjælpe at tænke over, hvilke situationer eller hvilke sammenhænge, du føler dig udenfor eller utryg.
Du skriver, at du har veninder, og det synes jeg lyder rigtig godt. Er det nogen du kan tale med om de her følelser? For det kunne måske være rart at tale med en, der forstår dig, og kender til hverdagen i klassen. Måske kan din veninde genkende de følelser? For når man har det som du har det, er det ofte et klasseproblem, og derfor kan det sagtens være, at andre kan kende til, at det kan være svært at føle sig tryg og med i fællesskabet.
Når jeg skriver klasseproblem, mener jeg, at der kan opstå nogle måder at være sammen i klassen, hvor det ikke bliver det almindelige at være åben og imødekommende over for alle. Derfor er det faktisk din lærer og skolens ledelse, der har ansvaret for at skabe bedre trivsel i klassen. Så hvis du vil, kan du hive fat i din lærer, fx efter en time, og spørge om han/hun vil tale lidt med dig. Hvis læreren ikke har tid, kan I måske aftale en anden tid at snakke sammen. Så kan du fortælle hvordan du har det, og så kan det være, at I finder ud af noget sammen, eller måske aftaler en samtaletid med dine forældre.
Du kan også gå til dine forældre først. Og så kan I sammen tage kontakt til skolen. Måske kan du starte med at vise din mor eller far dit brev til BørneTelefonen? Jeg synes du beskriver din situation rigtig godt, og måske vil det hjælpe dem til at forstå dig bedre.
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke det igennem med en rådgiver først.
Jeg håber bestemt ikke, at nogen af de voksne vil fortælle dig, at du bare skal igennem en fase. For du har faktisk ret til at være tryg og glad i din skole og din hverdag. Det er da muligt, at dit humør kan svinge mere, nu du er i pubertetsalderen, men det betyder slet ikke, at man skal ignorere sine følelser.
Jeg synes, at dit brev er rigtig vigtigt. Og jeg synes, at det er så stærkt af dig, at du reagerer på de her følelser af ikke at være tryg. Med dit brev har du bedt om hjælp og derfor taget et meget vigtigt skridt til at få det bedre. Der er mennesker omkring dig, som skal hjælpe dig. Og jeg håber mit svar kunne give dig mod på, at få talt med dem.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
