selvskade

Kære Du

Jeg kan godt forstå din følelse af frustration. Hvor er det godt, at du skriver herind!

Det er klart, at du føler, dine grænser er blevet overskredet, fordi din mor læste i din bog. Det er også super ærgerligt, at hun gjorde det, når aftalen var, at det var en privat bog. Sådan en bog er meget personlig, og det kan være svært at skrive helt frit, hvis man tror, at andre kunne finde på at læse det mod ens vilje. 

Har du mon tænkt over, hvorfor din mor kunne finde på det? Selvom det var strengt gjort, så tror jeg faktisk, at hun gjorde det, fordi hun rigtig gerne vil hjælpe dig med dine problemer. Og fordi hun er bekymret for dig. Det lyder som om, at hun gerne vil kende til dine tanker, så hun bedre kan sætte sig ind i, hvordan det er at være dig. Kan du bedre tilgive hende, hvis det er derfor?

Det lyder som om, at du gennem længere tid, har haft det rigtig svært. Derfor tænker jeg, at det faktisk godt vil kunne hjælpe dig at tale med en psykolog. Cutting er meget alvorligt, og man skal tilt have hjælp til at stoppe. Som du ved, er der en grund til, at man cutter. Det kan man få hjælp til at håndtere. Det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn, at du græder hos diætisten eller psykologen. Hvis I taler om nogle problemer, der ligger dybt i dig, så er det nemlig meget naturligt og normalt at græde, selvom det ikke er rart. Det kan faktisk også være hjælpsomt.

Har du mon overvejet at tale med din mor om dine tanker? Det er vigtigt, at du får fortalt hende, at hun har mistet din tillid. Bogen er DIN bog, og du bruger den til at få lettet dit hjerte uden at gøre nogle sure eller kede af det. Ved du, hvad der skal til, for at du igen kan få tillid til din mor? Og vil du kunne tale med hende om det? 

Hvis I får en god snak om tingene, tror jeg, at det kan føre til, at du bedre kan lade din mor være der for dig. Det er hårdt at arbejde med sine problemer, og du vil få brug for trøst, knus og kærlighed fra din mor. Måske ville det hjælpe dig at tale med psykologen om det også? 

Det lyder godt, at du var begyndt at få det bedre. Jeg bliver nysgerrig på, hvad der gjorde det? Var det noget, du selv gjorde eller var der nogle, der gjorde noget for dig? Er det noget, der kunne lade sig gøre igen mon? Og kunne du også tale med psykologen om det?

Det er vigtigt, at man har nogle voksne til at hjælpe og støtte, når man står i svære situationer som du gør. Hvis det bare slet ikke går med psykologen, så vil jeg råde dig til at finde en anden voksen at tale med. Fx en af dine lærere. Kig også gerne på LMS´s hjemmeside: http://www.lmsos.dk/
Her vil du og også din mor kunne læse om den hjælp, man kan få, når man selvskader. 

Du er også velkommen til at fortælle din mor, at hun kan ringe til Forældretelefonen på 35555557, hvis hun vil have råd til, hvordan hun bedst støtter dig. 
Og du er velkomme til at ringe til BørneTelefonen. Vi vil gerne lytte og hjælpe dig på vej mod at få det helt godt igen.

Jeg sender dig de allerbedste tanker
BørneTelefonen