Selvmordstanker og selvskade

Kære pige.
Jeg kan godt høre, at du lige nu har det svært. Og jeg kan høre, at du håber meget på at få svar fra os. Det er desværre sådan, at vi ikke kan besvare alle de breve, vi får. Derfor håber jeg, at svaret i dag vil give dig det, du har brug for – modet til at bede om hjælp hos dine forældre eller andre voksne, der kender dig godt.  

Jeg har talt med mange piger, der cutter. Og de synes alle, at det var meget grænseoverskridende at fortælle andre det. Alligevel har de ikke fortrudt det et sekund, når det først er sket. Det er nemlig vejen til at få det godt, da selvmordstanker og cutting er meget svært at komme til livs på egen hånd. 

Jeg vil derfor også rose dig for, at du fortæller mig om det, selvom du er rædselsslagen. Jeg beundrer dit mod og din evne til at fortælle om dine problemer, så jeg kan forstå dem. Gad vide, hvordan det mon var for dig at skrive det til mig? Du fortæller jo, at du har skrevet herind ofte. Jeg tænker, at det nok er fordi, det føles godt for dig at dele dine problemer med nogen? 

Selvom det hjælper dig at skrive hertil, så har du brug for at komme videre for at få det godt igen. Og derfor skal du have hjælp af dem omkring dig. Se på det på den her måde: Dine breve til os er første skridt. Andet skridt er at tale med folk, der kender dig godt. Så de kan skaffe den rette hjælp til dig. Du skal nu i gang med andet skridt. For jo hurtigere du får hjælp, jo hurtigere får du det bedre. 

Jeg vil derfor råde dig til enten at tale selv med dine forældre, eller at få hjælp fra en anden voksen til at tale med dem. Det kunne fx være en lærer, en fra din familie eller en af dine venners forældre? Du kan også tale med sundhedsplejersken på din skole. Hun har helt sikkert prøvet at tale om cutting og selvmordstanker med andre unge også. 

Hvis du beslutter dig for at fortælle det selv til din mor eller far, kunne du overveje, om du ville skrive det til dem? Du er god til at skrive. Og føler dig måske også lidt beskyttet på den måde. Du kan også vise dem eller en anden voksen dit brev og mit svar?

Dine forældre reagerede voldsomt, da du fortalte om din ven, der cuttede. De er sikkert blevet bekymrede for dig. Jeg tror ikke, at de har ment det så hårdt, som du har opfattet det. Og jeg er ret sikker på, at de ikke ser dig som en freak. Måske ved de ikke særlig meget om cutting? Og de var nok bange for, at du også ville få samme idé. Dine forældre vil gerne have, at du har det godt – så de beskytter dig.

Du får sikkert brug for noget hjælp fra nogle professionelle. Derfor vil jeg råde dig til at læse mere om den hjælp, man kan få på http://www.lmsos.dk/. Her kan du tale med folk, der ved rigtig meget om selvskade. Og du kan også komme i en støttegruppe. Læs gerne om det med dine forældre.

Jeg krydser fingre og tæer for, at det kommer til at gå dig godt.

De største krammere

BørneTelefonen