Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

rettigheder og ensomhed

Hej

Forstår ikke hvorfor jeg ikke for lov til en skid. Det er som om alle er imod mig, jeg har stort set ingen venner, skolen går af lort til, og det gør det ikke bedre af at være her hjemme, med syg i hoved forældre. Det er som om jeg ikke høre til her!

Jeg havde en sexsamtale med en på 16 og udgav mig for at være det samme. Netop fordi jeg hader at være den jeg er;( Når men det fandt mine forældre ud af, de tog min mobil, slettede min facebook, og truede mig med at hvis jeg gjorde det igen så ville jeg få tæsk. Ikke nok med det, så sagde de at jeg ikke måtte ses med nogen venner eller veninder. Føler mig virkelig hadet, også benyttede de helle sitiausonen med at sige at jeg skulle rydde hele huset op hver dag, inden de kommer hjem.

Jeg har et psykisik problem i forevejen, og kan ikke styre mit temprament.. Og går til tider amok, og hvis jeg bliver sat i sådan en kasse som jeg nu gør, så bliver det meget værrer.. Og jeg har cuttet i mig selv, smadret hundrede ting her hjemme.

Og jeg bestiller ikke andet end at græde. Føler mig virkelig ensom. Og for tit billeder af mig selv begå selvmord. og kan mærke at jeg snart for mig selv til det,for det her kan jeg ikke holde ud! det dræber mig. Og ville bare lige spørge, er det normalt?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år
I dit brev fortæller du om et liv, der hverken fungerer for dig derhjemme eller i skolen, og som gør, at du føler dig ensom, at du cutter og har selvmordstanker, og at du synes, at du ikke hører til.
Du spørger, om det er normalt at have det sådan. Hvis du mener, om du bare skal affinde dig med det, vil jeg sige, at det skal du ikke. Derfor er det godt, at du har skrevet til BørneBrevkassen. Livet skal ikke være så svært, som du beskriver, og jeg undrer mig over, at der ikke er nogen, der hjælper dig.
For jeg synes bestemt, at du har brug for hjælp.
Jeg tænker på, hvor dine lærere er henne? Hvor er skolepsykologen? Og hvis du har en psykiatrisk diagnose, hvor er så læge eller psykiater henne? Har du mon mod på at kontakte en af dem, og fortælle hvordan du går og har det? Måske er der en AKT lærer på din skole, som har forståelse for, at du har brug for hjælp til at få det bedre?
Eller mon det er sådan, at ingen andre egentlig ved, hvor dårligt, du har det?
Når du har valgt at skrive brevet til mig og fortælle om dit liv, viser det mig, at du har en vilje inderst inde til, at dit liv skal blive bedre. Den vilje skal du holde fast i, den er rigtig god at have.
Jeg vil foreslå, at du hurtigst muligt kontakter Åben Anonym UngeRådgivning i din kommune. Du kan finde oplysningerne på kommunens hjemmeside. Her kan du møde op og fortælle om din situation. Hvis du synes, det er svært, kan du tage dit brev med, hvor du beskriver dit liv.
Måske kan du også have glæde af at kigge på www.selvskade.dk Her kan du læse om andre unge med problemer, og du kan læse om, hvordan man kan blive hjulpet, hvis man skader sig selv.
 
Du er også meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen på 116 111, eller logge dig på vores Chat og tale mere med en voksen om de ting her, og hvis der er andre ting du går og tumler med. Det kan du jo overveje.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat