Brev

Psykisk sygdom

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tusind tak for dit brev herind og tak for din tillid til os. Du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan. På BørneTelefonen taler og skriver vi med rigtig mange børn og unge, som føler angst og pres. Jeg fornemmer, at du er en ansvarsfuld og selvstændig pige. Du er faktisk utrolig stærk, ved at have modet til at sige fra overfor noget ”usynligt”, der er med til at gøre livet svært for dig.

Du har forsøgt at få hjælp hos dine forældre, men det føles som om de er ligeglade. Det er ikke en god følelse at søge hjælp og blive afvist eller ikke taget alvorligt. Men måske er dine forældre faktisk ikke ligeglade. Kan de være travlt optagede af din søster? Kan det være, at de måske ikke helt kan overskue, hvordan de bedst hjælper dig også?

Det belaster hele familien, at din søster er syg med depression. Det kan være hårdt at være pårørende, og det kan gøre dig sårbar lige nu. Du har helt ret, når du skriver, at du også har brug for dine forældres hjælp. Det er godt set af dig.

Jeg tænker at det vil være en rigtig godt for dig at finde en voksen at snakke med. Måske vil det være et godt tidspunkt nu at prøve at tale med din mor igen. Måske vise hende dit brev og dette svar.

Jeg synes også, at det er en god ide, du har om at gå til lægen. Du spørger i dit brev, om du kan gå til lægen selv. Det kan du godt. Du skal bare ringe og bestille en tid, og så møde op hos lægen til den tid, som du får. Hvis lægen vil sætte behandling i gang efter at have set dig, så skal dine forældre have besked.

Hvis du ikke synes, at din mor kan hjælpe dig lige nu, så er der måske en anden voksen, som du kan prøve at spørge? Det kan være en venindes mor eller måske en lærer, som du har det godt med?

Hvis du har brug for en voksen at tale med, som ikke kender dig, så kan du prøve at kontakte Headspace. Det er en anonym rådgivning ligesom BørneTelefonen, men hos Headspace kan du møde op og få samtaler med en frivillig voksen, som har erfaring med at tale med børn og unge om deres problemer.

Jeg har også et par forslag til ting, som du selv kan prøve:

  1. Skriv dagbog. Skriv mindst én ting hver dag som har gjort dig glad (f.eks. den første is, aftenhygge med familien, at danse til din yndlingssang, et smil fra en sød dreng, da du hjalp en veninde, en biograftur med klasse osv.), på den måde bliver de værdifulde øjeblikke i dit liv mere synlige.
  2. Skriv sedler, som du sætter op steder hvor du kan se dem til hverdag hvor du skrive søde beskeder til dig selv og husker dig selv på at du er god nok som du er. Du kan sætte lapperne op overalt i dit hjem, i din skoletaske og hvor du ellers syntes. Det lyder måske lidt fjollet, men for nogen virker det godt.
  3. Brug hver dag tid på noget du kan lide og som gør dig glad. Livet skal ikke kun være arbejde og stræben og udvikling – der skal også være plads til at lade op, finde ny energi og bare nyde livet. Sæt en stjerne i din kalender, hver gang du stopper dig selv i en tanke eller en handling, der skaber et ødelæggende forventningspres i dig. Og se hver eneste stjerne som en stor sejr og en bedrift!

Hvis du får brug for at tale, så husk at du altid kan ringe, chatte eller skrive til os. Vi sidder klar på 116111 og på chatten, som du kan finde via vores hjemmeside.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat