Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Passer ikke ind

Hej Brevkasse

Jeg går på den her rigtige gode skole, kan godt lide mine lære og fag, men bare ikke mine klassekamerater. Jeg føler at der ikke rigtig er nogen der kan lide mig.

Jeg går rundt med de her 2 piger, men det er som om at de prøver at flygte fra mig. Jeg er altid bange for at jeg bruger for lang tid på at spise, så de hurtig smutter ud inden jeg ser det.

Jeg kan egenligt heller ikke lide dem særlig godt, men hvis man går rundt alene bliver man dømt ude af klassen. Der er jo ingen der gider at være sammen med en, når man først er blevet smidt ud afen gruppe.

Har ofte tænkt på at skifte skole, men jeg kan rigtig godt lide selve skolen. Og der er jo kun 2 år tilbage, før jeg skal på gymnasium. Jeg viil bare lige høre jeres mening om det.

Tak på forhånd

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev. Jeg ved at rigtig mange unge føler sig uden for i skolen, og er bange for ikke at have nogen at være sammen med i pauserne. Jeg kan godt forstå, at det ikke må føles rart, at være alene i en hel lang skoledag.

Du kan godt lide selve skolen og lærerne, hvilket er godt. For jeg tænker nemlig, at det er dine lærere, der skal hjælpe dig lige nu. Det er nemlig ikke nok at være glad for det faglige i skolen. Det sociale skal man også helst trives med. Ellers er to år rigtig lang tid.

Vil du have mod på at fortælle dine lærere, hvordan du har det? At du føler dig udenfor og overvejer et skoleskifte. Dine lærere har nemlig ansvar for, at eleverne i klassen trives. Ikke kun fagligt men også socialt. Og de har mulighed for at arbejde med klassens trivsel og det sociale sammenhold – til glæde for ikke kun dig men alle. 

Du kan også overveje, om der er nogle af pigerne, du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende. Så kunne du tale med din lærer om det og bede om hjælp til at lære dem bedre at kende – fx ved at du kommer i gruppe med dem i noget projektarbejde. 

Nogle gange kan man godt føle at andre ikke kan lide en, hvor det så senere viser sig, at det kunne de godt alligevel. De har måske bare ikke troet, at man var interesseret. Måske er det sådan for nogle af dine klassekammerater. I udvikler jer også alle sammen meget de næste år. Derfor er det naturligt, at man kan pludselig finder sammen med nogen, man ikke tidligere har følt, at man har haft noget tilfælles med. Det gælder også elever fra parallelklasserne.

Hvis det viser sig, at det ikke rigtig lykkes dig at få nogle gode relationer i klassen, kan du i sidste overveje skoleskift, som du også har tænkt på. Det er dog en beslutning, du skal tage sammen med både forældre og lærere. Der kan både være gode og dårlige ting i et skoleskifte. Nogle gange kan det være svært, at komme ind i en ny klasse, så det er vigtigt, at de nye lærere hjælper dig. De skal derfor vide, hvorfor du skifter skole. Du kan også være heldig at komme ind i en klasse, hvor du bare bliver taget rigtigt godt i mod. Det er ikke til at vide og det afhænger meget af klassen.

Du lyder som en meget reflekterer og stærk pige – det håber jeg, dine klassekammerater vil opdage, så du kan få nogle gode venskaber i din klasse. 

Tanker og kærlig hilsen
Børnetelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat