Brev

Passe ikke ind i min klasse…

Hej Børnetelefonen.

Jeg er en pige på 12 år, der går i 6. Klasse.

Mit problem er at jeg føler mig anderledes end de andre i min klasse, ja faktisk på hele årgangen. Jeg føler ikke rigtig at jeg har nogle rigtige venner, jeg kan fortælle alt til og have de samme interreser, og det gør mig rigtig ked af det.

Jeg hører rigtig meget rock, specielt Nirvana og Kashmir. Jeg elsker at høre musik, fordi at så er jeg ligesom i min egen verden, og så er alle bekymringer og tanker væk. Det syntes hjælper mig virkelig meget. Men man kan jo ikke sidde hvert frikvarter og høre musik helt alene?

Jeg tegner også mega meget, og det hjælper også at jeg kommer ud med tibgene på den måde. Men anyway, jeg er jo ‘venner’ med de fleste piger i klassen, men i virkeligheden kan jeg MEGET bedere lide at hænge ud med drengene. Er det normalt?

Jeg føler ligesom at der er alt for meget pigefnidder, og seriøst, det største samtale emne er læbepomader! Jeg syntes bare at drenge er meget mere afsplappede, men jeg syntes at det er vildt svært at komme i kontakt med dem.

Jeg er tit henne ved deres bord og snakker med dem, men det er som om at jeg ikke rigtig er en del af samtallen, så jeg giver for det meste bare op, og sætter mig hen og tegner ved mit eget bord.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Der er ingen jeg har noget særligt tilfældes med. Jåber at i kan hjælpe mig. Er træt af at være alene i frikvarterne.

Hilsen Moi Cx

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Moi Cx

Jeg kan godt forstå, at du savner at være en del af et fællesskab . Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er noget helt særligt, og det kan godt sommetider være svært. På den ene side er det en styrke at være noget særligt, og på den anden side er det svært at føle sig anderledes især i  din alder.

Jeg synes, det er flot, at du ikke falder for fristelsen til at lade som om du også interesserer dig for læbepomader, bare for at være en del af pigernes fællesskab. Du har styrke nok til at holde fast i dig selv. Du vælger at beskæftige dig med musik og tegning, det er godt.

Men resultatet er følelsen af ensomhed.

Der er faktisk andre piger end dig, der bedre kan lide at være sammen med drengene, og det er helt normalt. Men i 12 års alderen er der ikke så mange drenge, der er klar til at være sammen med piger. Derfor oplever du, at det er svært at blive en del af deres fællesskab. Måske er det en trøst at høre, at det nok ændrer sig i løbet af året og måske skal du begynde at tale musik med dem. Måske kan de få ørerne op for, at den musik du lytter til også kan være noget de synes om. Ellers er det en mulighed for at diskutere musiksmag.

Du beskriver pigegruppen som en samlet gruppe. Men den består jo af enkelt individer. Måske er der en eller flere af de andre piger, der også godt kunne tænke sig et anderledes fællesskab? Og måske er de bare ikke så modige som dig? Mon det kunne tænkes?

Jeg vil foreslå, at du prøver at tænke på pigerne i din klasse enkeltvis og overvejer, om der skulle være bare en enkelt af dem, der måske har det som dig. Og så synes jeg, du skal vove at invitere hende hjem til dig. Måske er det også muligt at snakke om interesser selvom man ikke har helt de samme ting man synes bedst om?

Du kunne også forsøge at blive en del af et fællesskab ved at dyrke en sport, musik eller en anden hobby, hvor der er mange drenge. Hvis der er en enkelt af drengene i din klasse, du har en god kontakt til, kunne du måske spørge ham, om han har et forslag til dig.

Jeg tænker på, om du nogensinde har snakket med din klasselærer om din ensomhed i klassen? Det er klasselærerens opgave at hjælpe eleverne med deres trivsel i klassen, men den hjælp kan du kun få, hvis din lærer ved det. Netop i din alder opstår der tit problemer i pigegruppen, og det kan være en stor lettelse og hjælp for alle, når man får snakket om det. 

Selv om du ikke kan se det, kan der sagtens være andre af pigerne, der heller ikke trives i gruppen, så hvis du får snakket med din klasselærer om dit problem, kan en fælles snak i pigegruppen hjælpe andre også.

 

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat