Passe ikke ind i min klasse…

Kære Moi Cx

Jeg kan godt forstå, at du savner at være en del af et fællesskab . Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er noget helt særligt, og det kan godt sommetider være svært. På den ene side er det en styrke at være noget særligt, og på den anden side er det svært at føle sig anderledes især i  din alder.

Jeg synes, det er flot, at du ikke falder for fristelsen til at lade som om du også interesserer dig for læbepomader, bare for at være en del af pigernes fællesskab. Du har styrke nok til at holde fast i dig selv. Du vælger at beskæftige dig med musik og tegning, det er godt.

Men resultatet er følelsen af ensomhed.

Der er faktisk andre piger end dig, der bedre kan lide at være sammen med drengene, og det er helt normalt. Men i 12 års alderen er der ikke så mange drenge, der er klar til at være sammen med piger. Derfor oplever du, at det er svært at blive en del af deres fællesskab. Måske er det en trøst at høre, at det nok ændrer sig i løbet af året og måske skal du begynde at tale musik med dem. Måske kan de få ørerne op for, at den musik du lytter til også kan være noget de synes om. Ellers er det en mulighed for at diskutere musiksmag.

Du beskriver pigegruppen som en samlet gruppe. Men den består jo af enkelt individer. Måske er der en eller flere af de andre piger, der også godt kunne tænke sig et anderledes fællesskab? Og måske er de bare ikke så modige som dig? Mon det kunne tænkes?

Jeg vil foreslå, at du prøver at tænke på pigerne i din klasse enkeltvis og overvejer, om der skulle være bare en enkelt af dem, der måske har det som dig. Og så synes jeg, du skal vove at invitere hende hjem til dig. Måske er det også muligt at snakke om interesser selvom man ikke har helt de samme ting man synes bedst om?

Du kunne også forsøge at blive en del af et fællesskab ved at dyrke en sport, musik eller en anden hobby, hvor der er mange drenge. Hvis der er en enkelt af drengene i din klasse, du har en god kontakt til, kunne du måske spørge ham, om han har et forslag til dig.

Jeg tænker på, om du nogensinde har snakket med din klasselærer om din ensomhed i klassen? Det er klasselærerens opgave at hjælpe eleverne med deres trivsel i klassen, men den hjælp kan du kun få, hvis din lærer ved det. Netop i din alder opstår der tit problemer i pigegruppen, og det kan være en stor lettelse og hjælp for alle, når man får snakket om det. 

Selv om du ikke kan se det, kan der sagtens være andre af pigerne, der heller ikke trives i gruppen, så hvis du får snakket med din klasselærer om dit problem, kan en fælles snak i pigegruppen hjælpe andre også.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen