Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ofte meget trist

Hej
Jeg er en pige på snart 14 år
Jeg føler mig meget ensom og trist for tiden, oven i det har jeg meget lavt selvværd og føler mig ikke god nok, det er som om at min bedste veninde vælger mig fra, da hun vil være med i en af de andre “grupper” (Altså årgangen har jo delt sig op i grupper nogle mere populære andre mindre) så jeg føler at hun meget hellere vil bære sammen med dem end med mig.
Jeg græder rigtig meget og føler mig alene.

Hvad kan jeg gøre for at få det bedre?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 14 år

Mange tak for dit brev. Du skriver, at du føler dig ensom og trist i øjeblikket. Ensomhed er et ret udbredt problem, ikke bare blandt unge, men blandt alle mennesker. Ensomhed kan også sagtens være grunden til, at du føler dig trist.

Det er ikke meningen at du skal græde meget. Men når man ikke har det godt, er det helt ok at græde. Dog er det også muligt, at blive glad igen. Måske mærker du også det?

Du kunne prøve at tale med din veninde og fortælle hende, at du føler dig lidt glemt i øjeblikket. Fortæl at det gør dig ked af det, og at du har brug for at vide, at hun stadig er din veninde. Er det svært for dig at få sagt, så skriv hende et brev eller en besked istedet, og spørg om I kan snakke sammen om det. Måske er din veninde ikke klar over, at du er trist og føler dig ensom? Derfor kunne det være godt at få en snak, så I kan finde ud af, hvad I kan gøre sammen.

Din veninde afprøver en ny gruppe for tiden, det kan være at hun har brug for det, men samtidig også kan være din veninde. Det sker ofte mange forandringer i teenagetiden, hvor man kan få forskellige interesser og gå efter dem.

Se også gerne på om, der kunne være andre du gerne vil være venner med. I behøves ikke, at gå i samme klasse. De bedste venner er ofte dem, man deler samme interesser med. Hvad mon dine interesser er? Måske er der nogen med samme interesse, som du kan være sammen med.

Du kan også læse mere om venskaber og ensomhed på vores hjemmeside, hvis du har brug for det. Du kan finde det her Venskaber og her om at føle sig Ensom? Måske kan du få flere idéer til, hvad du kan gøre, så du ikke føler dig ensom og trist

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale.

Jeg håber, at du har mod på at få en snak med din veninde, så I kan finde ud af, hvordan I kan fortsætte med at være veninder og måske også samtidigt gå på opdagelse i nye grupper og interesser.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat