Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ny skole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år!

Jeg forstår sagtens, hvad du mener. Det kan være rigtig svært at starte på en ny skole med nye kammerater, og at blive en del af fællesskabet. Det tror jeg, der er mange, der kan genkende.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du er tro mod dig selv i forhold til, at du ikke har lyst til at gå til fester og drikke alkohol. Det kan selvfølgelig være svært at snakke med om festen om mandagen, og på den måde kan man føle sig lidt afskåret fra fællesskabet. Men der er heldigvis mange andre ting, man kan være fælles om.

Jeg tænker, at det måske kunne være rart for dig, hvis du startede med at lære en eller to af dine klassekammerater at kende, i stedet for at skulle lære dem alle sammen at kende på en gang. Jeg tror, at det for dig handler om, at du kan føle dig tryg blandt andre mennesker, så du ikke behøver at tænke over, hvad du skal sige.

Hvad hvis du inviterede en eller to af dine klassekammerater hjem til dig en eftermiddag eller aften, så I kunne lære hinanden at kende et sted, hvor du er tryg, og der ikke er en masse mennesker, som det kan være svært at trænge igennem overfor? Det er ofte noget helt andet at være sammen med mennesker, når man ikke er på skolen – hvor de sikkert også føler, at de skal ’gøre noget’ for at være med. Når man er derhjemme, kan man slappe af på en anden måde, og snakke stille og roligt sammen. Du kan måske også fortælle dem, at du ikke har lyst til at deltage til fester, da du ikke bryder dig om at drikke. Så ved de, hvorfor du ikke kommer, så de ikke tror, det er fordi, du ikke gider, at være sammen med dem. Hvordan synes du, det lyder?

Her til sidst, vil jeg lige give dig nogle forslag til ting, du kan sige til dine klassekammerater, for at starte en samtale med dem:

• At komplimentere pigers tøj, tasker, hår eller make up er altid en god idé. Du kan fx sige, at du rigtig godt kan lide den bluse de har på, og spørge om, hvor de har købt den.

• Man kan også spørge ind til lektier. Fx om de er kommet i gang med den næste afleveringsopgave, og hvordan de har grebet den an. Måske kan du også spørge, om der er nogen, der har lyst til at lave nogle lektier sammen en dag efter skole.

• Du kan også spørge ind til hvilke fritidsinteresser eller musiksmag de har. Måske kan I lide nogle af de samme ting, og så kan der pludselig være en masse ting at snakke om.

Jeg håber, du kan bruge nogle af mine råd.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat