Mobning oh selvmord

Kære pige,

Tak for dit meget ærlige brev. Jeg bliver ked af at læse, at du går og har det så dårligt og føler, at alle hader dig.

Jeg bliver rigtig nervøs for dig, når du skriver, at du har forsøgt at tage dit eget liv. Jeg tænker, at det er et tydeligt tegn på, at du har brug for hjælp. Du skal ikke stå alene med alt det, der er svært. Gad vide, om du mon har fortalt dine forældre, hvordan du har det? Hvis du ikke har gjort det, tænker jeg at første skridt kan være at tale med dem. Hvis det er svært at sige tingene højt, kan du måske vise dit brev og mit svar til dem.

Du skriver også, at du er udsat for mobning. Mobning er noget af det værste, og det er vigtigt, at det bliver stoppet. Derfor skal din lærer have besked, så hun kan hjælpe dig. Det er din lærers ansvar, at alle har det godt i klassen, og at der ikke er nogen, der føler sig udenfor. Det er aldrig ens egen skyld, når man er udsat for mobning. Det er fordi, der er noget galt med den måde, eleverne er sammen på i klassen. Og det skal de voksne hjælpe med at lave om på.

Jeg ved, det kan være svært at tale om de ting, der gør ondt, men jeg håber, du finder modet til at fortælle dine forældre, en lærer eller en anden voksen, du stoler på, hvordan du har det.

Du har ret til at have et godt liv! Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen