Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit lorte liv

Hej

det er fordi min far ryger hash det har han gjort hele mit liv men det først gået op for mig at det forkert nu han har taget mig med på steder og købe hash sammen med min lillebror på 7

jeg ser ham hver anden weekend eller det gjorder jeg til da han fik en kæreste de havde et mærkeligt forhold de råbte og skreg hver gang jeg var der og politiet har været der mange gange og det har taget hårdt på mig

min mor har hjulpet mig meget jeg ser ham ikke mere men min mor vil havde jeg skal se ham fordi han er jo min far men det vi jeg ikke jeg har oplevet det før

min mor har også været i et lorte forhold da jeg var lille og de råbte skreg nærmest hver dag og det går heler ikke så godt i skolen er fucking lort til matematik lad mig sige det lige ud og min lærer hun skal altid nedgøre mig hun tager fat i mig og kaster mine ting hvis er stresset gør det altid ud over mig og og jeg har heler ikke det bedste forhold til mine venner eller min mor

mig og min mor skændes hver dag ret voldsomt jeg stikker tit af og tager bussen og køre lang væk min mor bliver sur fuldt forståeligt og mine venner forsvinder ved ikke hvorfor følger mig ret alene:(

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 11-årige

Hvor er det godt du skriver herind, når du kan mærke, at du ikke trives. Sådan som du beskriver din situation, kan jeg sagtens forstå, at du har brug for at dele det med nogen. Og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre.

Lad mig starte med at slå fast, at det dine forælde der har ansvaret for dig, og de skal derfor sørge for at du har det godt og er tryg derhjemme. Så når du er hos din mor, har hun ansvaret for at du trives – og omvendt med din far. Når det så er sagt, så betyder det også, at fordi du er over 10 år, så har du også ret til blive hørt, når det gælder bl.a. samvær med din far. Og om du altså har lyst til det eller ej. Det har du, fordi du har noget der hedder initiativret.

Det betyder, at du kan bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre. Det kan fx være et møde om, hvor tit du skal se din far. Din initiativret betyder ikke, at du selv kan bestemme. Det er dine forældre og Familieretshuset, der bliver enige om det. Men de skal lytte til dig. Og dine ønsker skal tages med i deres overvejelser.

Du har nemlig helt ret i, at det er forkert, at din far tager dig og din bror med hen og købe hash. Jeg synes det er rigtig flot, at du siger fra, når der er noget som er ubehageligt. Jeg tænker, at din mor gerne vil have du ser din far, fordi hun vil dig det bedste. Men ved hun mon godt, at din far har haft jer med der? Jeg forestiller mig, at hvis hun ved det, så kan hun nok endnu bedre forstå, hvorfor du ikke har lyst til at se din far lige nu. Måske du har mod på at fortælle hende det?

Jeg tænker også, at det er helt okay, hvis du siger du ikke har lyst til at være ved ham i weekenderne, når han ryger hash. Det er nemlig sådan at du har ret til at blive passet godt på, når du er hjemme ved dine forældre. Det lyder til at din far har svært ved at passe på dig, som det er lige nu, og derfor har du ret til hjælp.

Det kan nemt føles ensomt, når man som barn skal opleve sine forældre have problemer. Eller måske endda nogle gange føler, at man skal være den voksne, der tager sig af dem. Det er slet ikke meningen, at det skal være sådan. Og jeg tænker også, at dine tanker omkring din far, dine forældres nye kærester og skænderierne med din mor, nok er med til at gøre det svært for dig at koncentrere dig henne i skolen. Har du også fornemmelsen af, at de ting kan hænge sammen?

Derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får snakket med en voksen om det her. En du kan fortælle hvordan du har det med det hele.

Jeg tænker på, at du har en lærer eller nogle bedsteforældre, eller andre i dit liv, som du kan snakke med om hvordan det er i skolen og derhjemme?

Din lærer har nemlig også ansvar for, at du har det godt med at komme i skole. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at du snakker med en lærer eller måske din mor om, hvordan du oplever at din lærer behandler dig. Måske din mor i virkeligheden godt kan fornemme, at du ikke har det helt godt, men ikke helt ved, hvad hun skal stille op. Og måske det derfor kan ende i skænderier sommetider. Giver det mening?

At du skriver til Børnetelefonen, og rækker ud efter hjælp, viser at du har en stor vilje og mod på at få tingene til at blive anderledes. Det er rigtig stærkt.

Når man skændes med en, man faktisk holder af, så kan det hele godt føles lidt uoverskueligt og man kan derfor få lyst til at flygte fra det hele. Derfor kan jeg sagtens forstå, at du sommetider har følt behov for at tage bussen langt væk. Men jeg håber virkelig, at du næste gang kunne bruge din stærke vilje til at stoppe op og enten vise din mor det her brev og mit svar. Eller måske kontakte os herinde på BørneTelefonen for at få en bisidder, der kan hjælpe dig. Bisidderen kan både hjælpe dig med at kontakte Familieret i forhold til samvær med far, men også hvis du ønsker at tale med kommunen om de forhold du oplever derhjemme. Du kan læse mere om vores bisiddere her.

Hvis du har brug for at tale mere med os, så kontakt os endelig igen her eller på 116111.

De kærligste hilsner fra

Børnetelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat