Mit liv stinker
Hej..
Jeg er en pige på 13, som har det meget svært både i skolen og derhjemme..
Det her bliver muligvis et langt brev. Jeg har så utroligt meget der fylder, som jeg ikke kan komme af med. Har ingen at sige det til, ikke længere..
1. Der er en pige fra min klasse, som altid har haft noget imod mig. Hun har mobbet mig i flere år.. Ingen kan forstå hvor svært jeg har det med hende, for alle elsker hende. Hun er super sød mod alle, lige bortset fra mig. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg har gjort hende. Det er virkelig svært. Er altid bange for hvad jeg gør eller siger, når hun er der..
2. I fjerde klasse startede der en dreng i vores klasse, vi blev virkelig gode venner.. Nu bliver han hele tiden sur på mig. Han siger det er noget med en stor løgn jeg engang fortalte (jeg aner intet om nogen løgn) men han kan ikke engang huske hvad jeg har løjet om..
Der kan gå to uger hvor han er sur, så beder han om tilgivelse, jeg tilgiver ham, en uge efter er han mega sur igen.. Det er svært for jeg kan virkelig godt lide ham og jeg kan ikke undvære ham (når han ikke er sur på mig) Han skriver også alt mulig ondt til mig, når han er sur: han skriver blandt andet, at jeg er ond, følelseskold, griner når andre græder m.m.
3. Sidste år startede der en ny pige i min klasse. Hun blev min bedste veninde.. (Hun blev selv mobbet på hendes gamle skole, så allerede der havde vi noget tilfælles) Men lige her igår blev hun mega sur på mig og skrev alle mulige grimme ting til mig. Hun vil overhovedet ikke komme i kontakt med mig.
Jeg har aldrig været så ked af det, som jeg er nu.. Hun var det bedste der nogensinde er sket for mig.. Hun kender også (næsten) alle mine hemmeligheder, så er virkelig bange for at hun vil fortælle dem videre..
4. Mine forældre.. Ja.. Jeg kan OVERHOVEDET IKKE snakke med dem. Jeg har brugt over 5 år på at fortælle det med hende fra klassen der mobbede mig (skrev 1.) og jeg har stadig ikke fortalt det hele.. Jeg føler ikke at mine forældre gider mig.. Jeg har lyst til at flygte hjemmefra. Det er virkelig ubeskriveligt, for de har ikke på den måde gjort noget, måske er det problemet, de har intet gjort..
5. Jeg får heller ikke sovet særlig meget, for når jeg virkelig er uvenner med nogen, så får jeg mareridt om dem: altså at de vil slå mig ihjel på de mest uhyggelige måder. Er virkelig bange for at de en dag vil gøre det, derfor har jeg lyst til at tage livet af mig selv, så de ikke gør det først..
6. Jeg får ofte at vide, at jeg er følelseskold. Jeg græder ofte når jeg er alene, men jeg kan ikke lide at gøre det foran andre, jeg føler mig svag hvis jeg gør det.. Min mor har selv sagt det til mig flere gange, hun syntes jeg er iskold.. Ja, jeg har måske problemer med at vise følelser, men tro mig, jeg har så mange følelser, at jeg ikke kan holde det ud længere..
Jeg håber virkelig, at I vil læse det her. Det er måske lidt svært at sætte sig ind i og nok også lidt svært at svare på.. Det er også virkelig svært at forklare. Kan ikke rigtig få alle detaljer med og det virker måske heller ikke så slemt, men alt dette fylder helt vildt meget..
Hilsen “hende den iskolde”