Brev

Mit liv er ikke længere end dans på røde roser, men torne.

Kære brevkasse..
Jeg er en pige på 17 år der har oplevet alt for mange dårlige ting i livet.. Er stærk og ligger det bag mig. MEN inderst inde, så er det en del af den jeg er. Bliver tit ked af det når jeg tænker tilbage.. Blev spyttet på, og overfaldt af pigerne i folkeskolen fordi de så mig som en trusel..

Min mor og far blev skilt.. Har ikke et godt forhold til min mor, hun laver meget forskelsbehandling på mig og min storesøster.. Og det gør ondt, fordi jeg følger mig overset. Og min far er aldrig hjemme..

Min Eks og jeg slog op i juli, og tænker tit på ham. Han var mig utro.. Men han er ikke værd af bruge tiden på, har givet ham så mange chancer. Men det gør så ondt når jeg tænker på ham.. Som jeg gør hver dag.

Min “bedste” veninde, som holder 18års i dag, den ka jeg ikke komme med til pga hun vælger at holde det på et 18+ diskotek, som jeg ikke kan forstå hun gør, så ved hun jo jeg ikke kan komme med.. Og hvis jeg prøver af spørger hende hvorfor hun gør det når hun ved jeg ikke kan komme med, så siger hun bare: tænkte ik over det..

Hun er meget afvisende overfor mig for tiden.. Og ved det er pga hendes kæreste, han kan nemlig ikke lide mig. Men hun gør intet ved det, for hun elsker ham jo.. Men troede bare også jeg betød noget for hende.. Har ikke Lyst til af invitere hende med til min 18års pga hun såre mig med det her. Men vil heller ikke virke dobbeltmoralsk…

Jeg tænker meget over tingene.. Og bliver nemt såret fordi jeg har været så meget igennem.. Tit tænker jeg hvad jeg overhovede er værd, følger slet ikke der er nogen som elsker mig, eller vil mig. Mange af mine venner og veninder svigter mig gang på gang. De lytter ikke eller vil snakke med mig hvis jeg har brug for hjælp, når jeg er ked.. Og viser sjælendt af jeg er ked, så det burde ikke være et problem for dem lige at bruge 10minutter på af få et smil frem på mine læber.

Jeg følger mig ekstremt ensom.. Og jeg er ensom… Jeg gir alt for meget af mig selv, og for så lidt igen.. Da jeg var 12 skar jeg i mig selv, pga jeg også havde problemer.. Nu der søger jeg tryghed hos drenge.. Men på en forkert måde… Det ikke en trøst.. Det tidsfordriv… Og det forkert. Fordi bliver jo ikke gladere af det.. Støder ind i de forkerte drenge som kun kan såre mig.. Og får ikke rigtig lov til af komme ud med mine følser, eller få hjælp til mit liv.. Fordi der ikke nogen der er der for mig..

Skriver tit dagbog. Men det kun mig selv der læser det. Har brug for nogen høre mig.. Jeg er født under en sort sky. De problemer jeg har, dem skaber jeg ikke selv. Folk skaber dem for mig.. Vil folk det bedste men det som om de vil mig det væreste.. Fra da jeg blev født til da jeg blev 11. Der var alt fantastisk.. Men så blev vores klasse splittet, så jeg flyttede hen på den nye skole, og der gik mit liv bare af lort efter det.

Går på PAU nu, i en god klasse. Har bare ingen og støtte mig til.. Jeg har ingen.. Er træt af at miste, og få nye og miste igen. Det gør ondt – og kan snart ikke mere.. Det meget Hårdt af gå rundt med det alene.. Og det her var kun halvdelen af mine problemer. Synes bare ikke mit liv har nogen mening. Ingen gang min familie forstår mig, eller ved hvem jeg er. Er fremmed for alle, som er mig tættest..

Og er så udafvendt, men alligevel, så går alt galt. Og forsøger tit af snakke om mine problemer, men blir bare ignoreret, og får afvide jeg skal tænkte positivt. Det er en så dårlig hjælp.. 🙁 Ved slet ikke hvad jeg skal gøre mere.
Knus…….

Pige, 17 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære .......

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du har hobet så meget op gennem mange år, at du ikke kan rumme mere. Når du fortæller om din baggrund, kan jeg godt forstå, at livet er blevet svært og ensomt. For alle mennesker har brug for nogen, der elsker dem og er der for dem.

Du beskriver også dig selv, som en der tænker meget over tingene. Det fremgår tydeligt af dit brev, og jeg synes, du har en rigtig god forståelse af dig selv. Det er en god start til at komme videre, at du er klar over, hvad der er på spil i dit liv.

Du skriver, at du er vant til at komme videre ved at lukke af for de svære ting og ved at skjule dine ked af det følelser. Du skriver også, at du giver så meget, men får så lidt igen, så jeg tænker, at du er en pige, der gerne hjælper andre, måske for at føle dig værdsat..?

Alt dette er måder, du har udviklet for at overleve i dit svære liv. De måder har fungeret godt tidligere, men det gør de ikke mere. Det er en helt almindelig udvikling, for på et tidspunkt kan kroppen ikke rumme alle de svære følelser, der er blevet skubbet af vejen.

Du skriver, at du går på PAU, og det lyder som om, det fungerer godt for dig. Det er godt at høre. På PAU´s hjemmeside fremgår det, at de tilbyder støtte og vejledning også i forhold til personlige problemer. Så jeg vil foreslå, at du hurtigst muligt opsøger PAU´s støtte, og fortæller om dit liv, som du har fortalt i brevet hertil. Så kan I måske sammen finde ud af, hvordan du bedst kan blive hjulpet.

Hvis det ikke fungerer tilfredsstillende, vil jeg foreslå, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111 eller logger dig ind på UngeChatten. Der kan du snakke videre med en rådgiver, der har god tid til at lytte til dig.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Jeg føler mig fravalgt

Jeg har brug for hjælp

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

podcast

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.