Mit liv er et helvede..
Jeg kunne skrive en helt historie, om hvordan jeg har haft det, og været igennem. Men vælger at korte det.
Ligesiden jeg startet i skole, har jeg stortset haft det svær.. Det skal lige siges jeg er fortidelig født, så har haft det svært med mange ting.. Når men.. Jeg sagde aldrig noget i timerne, turde ikke gå hen til folk, eller ringe til folk.
Dog var jeg meget sammen med to piger.. Men.. Da vi kom i de lidt større klasser 2-3 klasse, kunne jeg godt mærke, jeg blev holdt lidt udenfor, ingen snakkede til mig, jeg snakkede ikke med dem, jeg blev valgt til sidst.. Det var ekstremt hårdt. Det med at blive valgt til sidst.. Jeg havde dog åbnet mig mere op på det tidspunkt, men ikke meget.
Allerede i 3.4 klasse.. Begyndte jeg at få selvmordstanker, jeg tog enden af en negleklipper, den der til at rense neglene med… Og kan i jo godt gætte resten.. Men i 5.klasse.. Åbnede jeg mig mere op.. Men folk både fra min og andre klasse valgte mig stadig til sidst, ingen ringede eller snakkede til mig. Jeg gik for mig selv, ikke altid jeg måtte være med når jeg spurte..
Og en fra en anden klasse over mig, spurte om min vægt, og slog mig lidt.. Hun var faktisk lidt ond…. Fordi jeg kiggede på hende tit..En sagde også jeg havde klamme hænder.. Ja jeg sveder meget hurtigt i hænder..
Der skete så det, endelig da jeg havde sagt mere i timerne, skulle vores klasse åbenbart over på en anden skole.. Vi skulle splittes af.. Vildt hårdt, jeg græd meget.. Da vi kom der over, kom jeg heldigvis sammen med to af dem jeg snakkede mest med.. Men.. Det blev kun værre,.. Den ene fik et venskab med en, den anden med en anden, som ikke kunne lide mig.. Jeg blev valgt til sidst, begyndte at sige ingen ting i timerne. Var for mig selv, følte alle omkring ikke kunne lide mig, og også fordi jeg er overvægtig og har en anden stil… Det gjord mig rigtig ondt..
Hverdag jeg kom hjem fra skole, tudbrølede jeg, jeg ville virkelig ikke mere, mine selvmordstanker blev større, større, Man kan godt sige Sangene Tag min hånd, og Glem mig med Sarah West, passer godt på mig.. Når ja, men self. Bagtalte nogle folk mig, og nogle troede jeg var mine venner, men var de ikke.
Jeg ved det ikke, men tror sgu jeg fik en lille depression, som jeg stadig har.. Har meget svært ved at binde mig rigtig til folk.. Og.. Derhjemme, skændes jeg tit med min mor, hverdag, over platte ting, som også gjord mig sur, og ked af det nogle gange..Jeg prøvede også nogle gange at gå hen til nogle, men de sagde intet, så jeg gik tilbage til min plads, helt deprimeret og ked af det. Hverdag var en kamp forlivet, jeg frygtede skolen, ville bare blive hjemme.
Kan jeg måske gøre for jeg er “anderledes?” nej.. Må sige jeg fælder et par tårer når jeg skriver det her.. Jeg tror det her var i runde træk, der har self. Været mere.. Men ja.. Jeg går i 7. nu, og det ikke blevet bedre, men heller ikke værre. Jeg snakker da med nogle.. men hvergang læren måske sige “Find sammen to og to..” så ender det altid med jeg er alene tilbage, og det gør så fandes ondt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mit liv.. Det er rent ud sagt helved..Ja, jeg føler mig rigtig, rigtig meget ENSOM! Jeg havde en rigtig god veninde på min vej, som betød meget for mig, men hun er desværre flyttet… Hilsen den deprimeret, og forvirret pige. Håber virkelige i svare mig.
