Mistet lysten.

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Og tak, fordi du valgte at skrive igen. Også selvom du ikke følte dig rigtig forstået sidst, du skrev. Jeg vil gøre mit allerbedste for, at det her brev bliver et, der kan hjælpe dig videre. Det er nemlig ikke meningen, at man skal have det, som du beskriver. Jeg vil meget gerne give dig nogle ideer til, hvordan du kan få det bedre med veninderne, drengene, læreren og ikke mindst dig selv.

Først vil jeg fortælle dig, at jeg slet ikke er i tvivl om, at du er et godt menneske. Du kender dig selv rigtig godt – det kan jeg se i dit brev. Du har veninder, der egentlig gerne vil være sammen med dig – for ellers ville de jo være ligeglade med, at du nogle gange helst vil være alene. Rigtig mange har faktisk brug for at være alene en gang imellem. Selv dyr kan godt lide dig – og dyr kan faktisk kun lide gode mennesker, der vil dem godt og indeholder kærlighed.

Du skriver, at du ikke bliver mobbet, men føler dig udenfor. Du fortæller også, om drengen der rører ved dig og siger onde ting. Det er vigtigt, at der bliver gjort noget ved begge dele. For det er bestemt ikke i orden. De voksne på skolen har et ansvar for, at man trives i klassen. De har også et ansvar for at hjælpe, hvis nogen føler sig uden for. Eller hvis nogen gør noget, men ikke kan lide.

Måske er der andre i klassen, der også går og føler sig udenfor? Der sker mange ting, når man er i din alder. Og mange kan komme til at føle sig udenfor eller forkerte. Måske var det noget, du kunne foreslå en lærer, at klassen kunne snakke om?

Du fortæller, at du tror, du udstråler ”tristhed”. Er du trist? Hvis du er det, er det vigtigt, at gøre noget ved det. Det ved jeg godt, er nemmere sagt end gjort. Når man har det som du har det, er det vigtigt, at man finder én eller nogen, som man kan tale om det med. Nogen der kan følge med i ens hverdag, og som kan hjælpe, når det bliver svært.

Hvis du tænker over det, hvem ville du så kunne tale med, om de her ting? 

Der er mange omkring dig, der vil kunne hjælpe dig med de ting, du kæmper med. Du spørger, om der er nogen, der er bekymret for dig. Lærerne har allerede mærket, at du ikke har det særlig godt. Måske kunne du snakke med en af dem? Det kan være dine veninder kan hjælpe med at fortælle, at du gerne vil tale med en lærer i fred og ro.

Dine forældre kunne måske også hjælpe dig og støtte dig i hverdagen? Eller måske nogle andre voksne i din familie? Og på skolen er der en skolesundhedsplejerske, som også kan bruges til at snakke med om nogle af de ting, der kan være svære at snakke med andre om.

Til sidst vil jeg spørge dig, om du mon har noget, der gør dig glad? Noget, der kan få dig til at grine? Måske noget med dyr? Måske et sjovt program i fjernsynet? Måske en bestemt af dine veninder, der er sjov at være sammen med? Jeg tror, det er vigtigt, at du finder nogle ting, der kan gøre dig glad og måske få dig til at grine. Og når du så har fundet det, skal du have en stor portion af det hver dag. Og meget gerne flere gange om dagen.

Jeg håber, du har fået nogle idéer til, hvad du kan gøre. Hvis du har brug for flere idéer eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive og ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen