Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mistet dyr

Hej

jeg har lige mistet min kat

og er virkelig ked af det

men føler ikke rigtigt at mine forældre forstår for vær gang jeg bliver ked af det eller noget så siger de bare jeg skal glæme det eller stoppe eller lignende

og har det bare rigtigt dårligt

og hele tiden en klump i mig

jeg ved godt det ikke er så slemt

men tog beslutningen nu om at jeg var nødt til at snakke med nogen

for jeg holder hele tiden fornemmelse inde

og har nogle gange bare lyst til at sætte mig ned og græde helt vildt

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev. Det er vel nok godt, du skriver til os.  Jeg forstår dig simpelthen SÅ godt. Det er vel nok sørgeligt, at din kat er død.

Det lyder til, at katten var virkelig betydningsfuld for dig. Du var tydeligvis meget knyttet til hende. Og nu sørger du over tabet af hende. Du oplever ikke, dine forældre forstår, hvor ked af det, du er og støtter dig i sin sorg. Derfor skriver du til os. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt, jeg kan.

Jeg får lyst til at sige til dig, at det er meget forståeligt, at du har lige nu har det rigtig svært . Måske føler du dig også meget ensom?

Det er helt naturligt være ked af det, når man har mistet en, man holdt meget af. At du har fået så stærke følelser for katten viser, at du er en meget kærlig og omsorgsfuld pige.

Det er kun godt, at du føler kærlighed til din kat. Alt levende er mirakuløst. Derfor føles det også så trist, når livet stopper, og døden kommer.

Jeg har lyst til at give dig et meget stort og varmt kram. Du lyder som en virkelig sød og kærlig pige, som kunne bruge et stort kram lige nu.

Det er også  helt i orden at du viser dine følelser. Nogle  græder helt vildt, når de er i sorg, andre skriver måske breve eller råber højt, det er uretfærdigt, de har mistet en ven.

Sorg kan gøre meget ondt. Det er nok derfor, du har det rigtigt dårligt, og hele tiden mærker en klump indeni. Når man er i sorg, kan nogle  miste appetitten, sove uroligt om natten eller bare have lyst til at ligge alene under dynen.

Jeg ved fra mange andre børn og unge på BørneTelefonen,  at sorg forsvinder ikke hurtigere af, man IKKE snakker om den.  Jeg ved også, at sorg er noget, der forandres. Det hjælper at sætte ord på sin sorg, og det med tiden fylder mindre og mindre i ens liv.

Faktisk er det meget vigtigt, at man får lov at vise sin sorg og være ked af det. Ellers kommer de triste følelser bare til at fylde endnu mere. Og måske føler man sig også endnu mere alene i sin sorg.

Jeg tænker på, om du måske kan fortælle fortælle din far og mor, at din kat ikke bare var en kat for dig. Din kat var også din ven. Du kan måske også sige til dem, at du savner katten, og de kan hjælpe dig med at få det bedre, hvis de bare lytter til dig og trøster dig.  Jeg ved ikke, om det er en mulighed? Måske kan I , eller du,  også kigge på BørneTelefonens side om sorg. Jeg ved godt, at siden mest handler om børn, der har mistet et familiemedlem. Men jeg tænker, at siden give anledning til at få sig en god snak om sorg og om, hvordan man kan opleve døden, når den kommer tæt på. Siden er her: https://bornetelefonen.dk/sorg/

Jeg er lidt nysgerrig på, om der mon er en anden sød voksen, som du kan snakke med? Det er nemlig vigtigt, at du rækker ud efter hjælp og fortæller, hvordan du har det. Ligesom da du rakte ud til os, dengang  du skrev dit brev.

Er der mon en rar bedsteforælder, moster, nabo eller måske en lærer  skolen, du tør dele dine tanker med?

Det kan måske også tænkes, du har en god ven, som måske har mødt din kat, som du kan tage fat i? Så kan din kat måske “leve videre” i jeres tanker gennem jeres samtaler om hende.  Måske kunne din kat godt lide at blive nusset på en bestemt måde? Måske havde hun en helt særlig personlighed eller måde at spinde på? Er du med på, hvad jeg mener?

Jeg håber meget, at du rækker ud efter hjælp og får snakket med nogen. Måske har du et billede af din kat, som du kan vise til nogen og derved tage hul på snakken.

Jeg får afslutningsvis lyst til at sige til dig, at jeg er ret sikker på, at din kat har  haft et godt liv hos sig og mærket din store kærlighed og varme.

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116111- vi er altid klar til at lytte og hjælpe dig.

Jeg håber meget, at du snart får det meget bedre.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

 

 

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat