Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mistet bedste veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen og fortæller os, om din situation med din veninde. Det er nemlig slet ikke særlig rart at føle, at man har mistet sin bedste veninde.

Jeg kan sagtens forstå at du føler, at dit liv er ødelagt fordi hun var den eneste som du rigtig stolede på. Det er nemlig helt fantastisk at have en god veninde man kan betro sig til med sine tanker. Og det er skønt at have en god veninde som man føler, at man kan snakke med alt om.

Det lyder til, at din bedste veninde er hende du går til, når du har noget på hjertet som du har lyst til at dele.

Derfor kan jeg godt forstå at du bliver ked af det, og har brug for at græde. Når man bliver uvenner med en veninde, er det en meget naturlig reaktion at begynde at græde. Det betyder nemlig, at det er et rigtig godt venskab, som man ikke har lyst til at miste.

Du fortæller også, at din mor ikke opdagede at du græd, fordi du var inde på dit værelse. Mon hun alligevel havde lagt mærke til, at du var trist siden hun spurgte dig, om du var blevet uvenner med din bedste veninde?

Ofte kan forældre nemlig mærke, hvis deres børn er kede af det. Derfor tænker jeg på, om du mon har lyst til at snakke med din mor om, hvad der er sket mellem din bedste veninde og dig. Det kan nemlig være rigtig dejligt, at kunne græde ud og fortælle lige præcis det du har på hjertet til en voksen som lytter til dig og kan give dig et kram når du har brug for det.

I brevet fortæller du, at du har mistet din veninde fordi, at du blev ked af, at hun ikke fortalte dig om hendes problemer.

Nogen mennesker har ikke brug for at dele deres problemer med andre, og det kan der være forskellige årsager til. For nogle føles det bedst at holde på sit problem for sig selv, mens det for andre føles bedre at få talt ud og vendt sine problemer med sine veninder.

Måske din veninde ikke har haft lyst til at dele hendes problemer fordi det har gjort hende ked af det at snakke om. Jeg bliver derfor også nysgerrig på, om du mon har spurgt din veninde, hvorfor hun mon ikke har haft lyst til at snakke med dig om dem?

Jeg fornemmer nemlig, at du er en rigtig god veninde, fordi du ønsker at hjælpe og lytte til din veninde.

Du fortæller også, at hun ikke har fortalt dig alt. Det får mig til at tænke på, at du er veninde som virkelig gerne vil have at din veninde kan stole på dig. Det er en rigtig god egenskab du har.

Jeg tænker, om du mon har mulighed for at trække din veninde til side i et frikvarter og snakke med hende. Du kan måske fortælle hende, hvor meget hun betyder for dig og hvor vigtigt jeres venskab er for dig.

Tænk sig, at du har skrevet et brev til Brevkassen fordi jeres venskab er så vigtigt, at du ikke ønsker at miste hende. Det burde hun vide – og det tænker jeg, at hun vil blive så glad for at høre.

Jeg håber derfor, at du finder det rette tidspunkt at snakke med din veninde og måske også din mor så du har nogle omkring dig at tale med. Hvis du syntes det er svært at snakke om, kan du også vise din mor og din veninde dette brev som du har sendt ind til os.

Det kan måske virke nemmere at snakke ud fra, hvis du bliver ked af det og ikke helt ved, hvordan du skal sætte ord på dine følelser. Du må endelig huske på, at det er helt okay at græde når du bliver ked af det. Det er helt naturligt!

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du ønsker at snakke lidt mere om din situation. Vi vil altid gerne lytte til dig og forsøge at hjælpe dig så godt vi kan.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat