Kære pige på 15 år.
Jeg kan forstå på dig, at dine bekymringer for dine venskaber med de gamle veninder i klassen har taget til her i starten af sommerferien. Det er godt, at du nu beder om hjælp til at få gjort noget ved det allerede nu. Det betyder rigtigt meget at være sammen med veninderne i fritiden. En lang ferie, hvor de fleste nok holder ferie med deres egen familie, kan føles meget ensomt, hvis der ikke er kontakt med nogle af dem.
Jeg kan også forstå på dig, at du rent faktisk havde det ret godt med 3 veninder fra klassen før sommerferien, og at I altid lavde ting sammen, og skrev sammen. Jeg tænker, at de nok rigtig godt kan lide dig, og lide at være sammen med dig, når de har brugt så meget tid sammen med dig. Hvad tænker du om det?
Der skal nok ikke så meget til at slå dig ud af kurs lige nu, hvor kontakten ikke lige er der. Så kan du måske komme til at tolke, at de ikke vil dig og følelsen af at være en taber dukker op. Det er du ikke, og du er måske ikke den eneste af jer, der har de tanker. Det er ikke altid noget man snakker om, og derfor kan I med tankerne for jer selv. Man kan ubevidst komme til at trække sig yderligere. Måske fordi man kan være bange for at blive såret eller skuffet.
Det ville være en god ide for dig at komme lidt mere på banen nu - skriv lidt mere med de gamle veninder, hold kontakten, selvom du godt ved, at de måske er på ferie eller optaget. Det er altid godt at spørge interesseret ind til venindernes ferie og planer, og at være en god lytter. Find på noget, som kunne være spændende eller hyggeligt for dem at deltage i: temafilmaften/dag, cykeltur med picninc, biotur, bytur, strandtur... Måske er der noget af det, der kunne friste dem eller som I har haft sammen.
Jeg tror, at det er lettere at sige ja til noget specifikt, end noget, der ikke er planlagt. Hvis du er for passiv, kan du måske komme til at virke lidt usynlig, og det er nok det sidste, du har lyst til. Tro på dig selv!
Kan du snakke med dine forældre om følelsen af ensomhed? Måske kan de selv huske den tomhed eller ensomhed, der dukkede op da de sluttede deres folkeskole. Det er der nemlig mange der oplever efter 9-10 skoleår med samme drenge og piger.
Hvis det er ok med dig, kunne du vise dem vores brevveksling, og bruge dem til at hjælpe dig med at være positiv i din tro på dig selv samt i at være aktiv, når det handler om veninderne. Jeg ved godt, det kan være grænseoverskridende at involvere sine forældre i sit følelsesliv, men det kan også føles ret befriende for dig, når du har fået det gjort.
Du er bekymret for, hvordan det skal gå efter sommerferien - det lyder som om, du bliver en del af en ny klasse, og det giver naturligt lidt uro og sommerfugle i maven, men det vil også give dig nye muligheder for venskaber. Dine kommende klasselærere kan involveres i dine bekymringer - hvis det da bliver aktuelt, så de har mulighed for at hjælpe til at styrke fælleskabet blandt pigerne i klassen. Det er også en lærers opgave - lige så vel som det faglige.
Du skriver, at du føler, du spilder tiden/livet - det gør du bestemt ikke. Du er i en svær periode lige nu, som du har bedt om hjælp til at komme igennem. Al den tid, du har brugt på at tænke over tingene - over styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger, vil gøre dig mere klog på dig selv, på livet og på andre. Livet er fuld af sådanne perioder i vores liv, og vi kommer heldigvis styrkede og mere erfarne igennem dem. Tag imod al den hjælp, du kan få - du har meget at vinde.
Jeg håber, du har mod på afprøve de råd, jeg har givet dig. Er det ikke nok, så kan det være en rigtig god idé for dig at ringe til BørneTelefonen på 116111. Det er gratis, og rådgiverne her kan yderligere være med til at hjæpe dig med at få samling på tankerne.
Kærlige hilsner fra BørneTelefonen
