Mine forældre
Hej bb
Mine forældre har virkelig ødelagt mit selvværd.
Jeg har haft det svært i skolen, ikke med lektier, men med venner, lige så længe at jeg kan huske, jeg legede aldrig med nogen som et “normalt” barn ville, mine forældre blev ved med at sige ting som “hvad fanden er der galt med dig?” og “prøv at være et normalt barn” og “du sidder bare inde på dit værelse hele dagen din dovne unge”.
Jeg havde det forfærdeligt i skolen og følte at ingen kunne lide mig, at alle hadede mig, min forældre blev ved med at sige ting som “det er din egen skyld, du kan sgu da bare tale med folk”.
Der gik flere og flere år og forholdet med mine forældre blev ikke bedre, jeg fik en spiseforstyrrelse og min mor blev ved med at sige, “lad nu vær med at skabe dig”, “så hold da kæft, du kan bare spise noget mad”.
I en sommerferie til Italien kaldte min mor mig en bitch og en uforskammet møgunge, og der vi kom hjem sagde hun “tak fordi at du ødelagde vores ferie”.
Når jeg prøver at sige til dem at jeg ikke føler at de elsker mig siger de “hvor vover du at sige sådan om dine egne forældre, det er ikke fair” eller “du opfører dig sgu heller ikke pænt over for os” eller “hvor vover du at sige at vi ikke elsker dig VI HAR LIGE KØBT EN NY IPHONE TIL DIG DIN UFORSKAMMEDE MØGUNGE” eller “hvad har vi da sagt?” eller og når jeg så prøver at fortælle dem hvad de har sagt, siger de bare “det er langt tid siden” eller sådan noget.
Der var en dag hvor jeg kom grædende hjem fra skole, fordi at jeg ikke har nogen venner og jeg har bare lyst til at dø. Der sagde min mor bare “skaber du dig nu fordi du skal ud med aviser?” og min far rev mig i trøjen og råbte mig i ansigtet, han råbte også altid af mig da jeg var mindre.
Det får det altid til at lyde som at det er min skyld, når jeg prøver at fortælle dem at de ikke taler pænt til mig. Og når de så er “venlige” overfor mig, giver det mig bare dårlig samvittighed at jeg tænker sådan om dem.
Jeg har ingen venner og min familie hader mig, jeg er ligegyldig, jeg vil bare gerne dø.
kh mig
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.