Kære du
Det kan gøre så ondt, når man pludselig ikke føler sig som en del af venindegruppen mere. Nogle gange kan det opstå på grund af tilfældigheder, og derfor blot stå på i en periode. Andre gange kan det skyldes, at man udvikler sig i forskellige retninger. Men lige meget hvad, så kan man blive rigtig ked af det.
Du tænker på, om du mon har gjort noget, der har såret dine veninder. Men du vil ikke rigtig spørge dem – for du tror, de bare vil slå det hen og sige, at der intet er galt.
Men der er jo noget galt – for dig. Noget er ændret, og du ved ikke hvorfor. Så måske er det det, du skal sige til dem. At du er rigtig ked af det, og at du kan mærke, at der er noget, der er ændret mellem jer, siden du ikke bliver inviteret med til sleepover. Og at du ikke helt ved hvorfor, eller hvad du skal gøre for at blive en del af gruppen igen.
Hvis du får sat ord på, hvordan du har det, kan det være, at dine veninder også begynder at tænke lidt mere over det, der sker i gruppen. Og måske ønsker de slet ikke, at du skal være udenfor.
Dit brev viser, at du har tænkt over, hvordan du kan få talt med dine veninder – og det er en god start at forberede sig inden snakken, så du er sikker på at få sagt det, du gerne vil. Du kunne også overveje at sende dem en SMS, hvor du forklarer, hvordan du har det – og skrive, at du gerne vil have, at de er ærlige overfor dig.
Har du mon tænkt på at tale med dine forældre om det her? Det kan være, at de har gode råd til, hvad du helt præcis kan gøre eller sige. Og samtidig kan det være rigtig rart, at have nogle voksne at støtte sig til. Du kunne også tale med din lærer? Hun/han kender sikkert jer alle sammen – og vil også kunne hjælpe jer i skolen.
Måske har du lyst til at invitere dine veninder hjem til dig. På den måde kan du vise, at du gerne vil dem. Du kunne planlægge noget hyggelig, I sammen kunne lave – men også tage en snak med dem om det, der sker mellem jer.
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke. Du kan altid ringe på 116111 , hvis du har lyst til at tale mere om det.
