Kære pige på 11 år
Tak for dit brev. Det er godt du skriver og beder om hjælp, når noget føles forkert, og du ikke ved, hvad du skal gøre.
Det lyder som om, det er meget hårdt for dig at være sammen med dem fra klassen. Du føler hele tiden du skal være en anden end den, du er, for at være populær og have nogle at være sammen med. Det går også udover dit forhold til veninderne og familien.
Jeg kan godt forstå, du føler at du har forandret dig, når du må gøre og sige meget hårde ting, du slet ikke synes om.
Du skriver at du hader det. JA! Det er super hårdt at skulle være en anden end den man er hele tiden.
MEN det viser mig også, at du er en pige, som i virkeligheden er en helt anden. En pige med masser af lyst til at være sammen med de andre på en hyggelig måde. Og det betyder noget for dig, at man taler pænt til hinanden.
Når du skriver til os, viser du os også, at du stadig er dig selv indeni. Du kan nemlig ikke holde det ud mere, og du vil gerne finde ud af, hvad du kan gøre.
Det kan være ensomt og trist at gå med alle de følelser selv, og jeg vil gerne prøve at komme med nogle forslag til, hvad du kan gøre.
Når alle i din klasse er så hårde ved hinanden, er der et stort problem. Jeg gætter på at mange andre fra din klasse føler ligesom dig, og derfor tror at de skal være hårde. Det er blevet en ond cirkel.
Det er nemlig sådan at alle mennesker gerne vil føle sig som en del af gruppen, og derfor gør vi meget for at få lov til det.
Jeg tror det kunne være en lettelse for klassen at finde ud, af at ingen i virkeligheden har det godt med at være hård.
Det er faktisk din lærer, der skal hjælpe klassen med det, så I kan få en bedre måde at være sammen på. Det er hans/hendes pligt. Det kan gøres på flere måder. Måske med klassemøder. Men det må din lærer finde ud af.
Hvis du føler du kan tale med dine forældre om det, kan de måske hjælpe dig med at få skrevet et brev til din lærer, hvor I forklarer om, hvordan du oplever det.Skriv det til nogen
Du kan også prøve selv, hvis du har mod på det?
Hvis du har nogle veninder, du kan tale godt med, og hvor du føler du kan være dig selv, kunne du måske samle mod til at tale med dem om, hvordan du har det. Det hjælper at dele sine følelser med nogen. Men det er også helt ok, hvis du ikke synes om den tanke lige nu.
Måske er der også en anden voksen som kan hjælpe dig? En du føler dig tryg ved?
Jeg har på fornemmelsen at du er en pige, der har kræfterne til at forandre tingene. Og jeg tror på, at du kan hjælpe dig selv og klassen til at være jer selv – sammen! Der er mange børn, der har det som dig – og får det godt igen.
Varme tanker fra Børnetelefonen
