Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mangler venner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Ensomhed er ikke nogen rar følelse, men desværre er det noget rigtig mange mennesker kender til.

Går du til nogen aktivitet i fritiden ? Når man skal møde nye venner, så er det ofte et godt udgangspunkt at have de samme interesser. På den måde bliver det lettere at tale sammen og man får en fælles følelse for det man brænder for. Hvad mon du brænder for / interesserer dig for ?

Har du talt med nogen om hvordan du har det ? Når man ikke har det godt, så kan det ofte være rart, at dele sine tanker med omgivelserne. På den måde kan folk omkring dig hjælpe dig bedst muligt. Du kunne nævne det for dine forældre eller en lærer henne i skolen.

Jeg vil anbefale du taler med din lærer om hvad I gør på din skole for at undgå ensomhed. Du skal vide, det er lærernes ansvar at sikre, der er et godt fællesskab i klassen og du kan måske foreslå at I skal have en temadag/uge der omhandler ensomhed. At få fokus på de svære ting er ofte en god måde, at åbne op og få talt om tingene på. Dine lærere behøver ikke nævne, du er kommet med ideen, men jeg tænker det kan være godt for hele klassen at tale om dette vigtige emner, som alt for mange unge oplever i deres liv.

Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men der er steder du kan henvende dig når følelsen af ensomhed fylder. Bl.a. Kan jeg nævne “Ventilen” som er et mødested for unge der oplever ensomhed. Måske har Ventilen et mødested tæt på hvor du bor.

Føler du dig ensom?

Der findes også et andet mødested for unge. Det hedder Headspace og hos dem er ingen problemer for små. De er rigtig gode til, at tale med unge mennesker der har det svært. Du kan ringe anonymt til dem, eller chatte. Og har du lyst kan du også møde op, hvis de har en afdeling i nærheden af hvor du bor.

https://www.headspace.dk

På børnetelefonens hjemmeside har vi samlet nogle gode råd omkring ensomhed, og du kan læse breve og svar omkring emnet.

Ensomhed

Bruger du lidt tid og kigger rundt på børnetelefonens hjemmeside, så vil du kunne finde info og gode råd om mange emner. Der er korte film, og du du kan også finde breve fra andre unge der har stået i svære situationer.

Jeg håber, at du kan bruge de informationer jeg nu har givet dig. Du er også altid velkommen til at kontakte os på nr 116111, og du kan også chatte eller skrive SMS med en rådgiver.

Kæmpe kram fra Børnetelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat